Saga - 1960, Síða 177

ÁLITSSKJAL BRYNJÓLFS PÉTURSSONAR
169
Island selv have en medbesluttende Myndighed angaa-
ende alle dets indre Anliggender vedkommende Gjen-
stande, hvoriblandt da vilde höre Fordelingen af Bidraget
til det af Rigsdagen bevilgede almindelige Udgiftsbelöb.
Ved Overdragelsen af denne Myndighed möder imidler-
tid een Vanskelighed, der dog vistnok er mere tilsynelad-
ende end virkelig. Det kunde nemlig tænkes, at Althinget,
misfornöjet med Regjeringens Foranstaltninger, nægtede
at bevilge det til Landets Administration og indre uund-
gaaelige Fornödenheder nödvendige Belöb, hvilket kunde
bringe et Ministerium i Forlegenhed. Jeg troer imidler-
tid ikke, at Althinget nogensinde vilde gjöre dette, da
det vilde indsee, at en saadan Maade til at tiltvinge sig
en anden Administration,* 1) om den end under andre For-
hold kan være brugelig, dog, efter Islands her omhandlede
Stilling, ikke vilde være tjenlig til Opnaaelse af Öjemedet,
idet denne Forholdsregel alene kom til at gaae ud over
Island selv, uden at rokke et Ministerium, der besad det
övrige Riges Tillid. Vilde man desuagtet træffe en For-
holdsregel til Forebyggelse af denne Mulighed, kunde
man fastsætte en efter de nuværende Forhold udregnet
Sum, som Normalsum, der maatte ligge udenfor Althing-
ets Omraade. Det vil imidlertid let indsees, at en saadan
Forholdsregel vilde have sine Betænkeligheder, og jeg
kan derfor ikke anbefale den.
Dette skulde nu omtrent være Hovedtrækkene af Islands
forfatningsmæssige Stilling i Riget. Jeg kan nemlig ikke
see bedre, end at det Spörgsmaal er temmelig örkeslöst
„hvorledes der skal forholdes naar Rigsdagen klager over
at Althinget har overskredet sin Myndighed, eller Al-
1) Dettc grunder sig forraeentlig paa en urigtig Anskuelse om Betydningen af Skatte-
íordelingsret, der her sammenblandes med Skattebevillingsret. Althinget vil deeltage
i Beslutningen om de Love, der engang for alle ordne Skatteíordelingen; efter de i
disse Love íastsatte Normer opkrœves Skatteme, uden at man derom behöver Althingets
Samtykke.. Holder man ikke íast ved dette Forhold saa vll der unægtelig meget snart
opstaae uoplöselige Collisloner mellem Rigsdagen og Althinget. — B(ardenfleth).