Saga - 1960, Side 178

170
ÁLITSGJÖRÐ OG TILLÖGUR UM STJÓRN ISLANDS
thinget opstiller lignende Klage mod Rigsdagen". Dette
kan efter min Formening ikke skee, naar det först er
afgjort, hvilke finantsielle Sager der skulle höre under
Althingets Omraade. Man maa nemlig erindre, at det
er den samme Konge, der ved de samme Ministre udöver
sit Veto angaaende Rigsdagens og Althingets Beslutn-
inger, og giver Lovene Gyldighed ved sit Samtykke, og
han vil derfor ikke publicere nogen Lov der overskrider
de rette Myndigheds-Grændser. Vil man iövrigt have en
Regel opstillet, for det Tilfælde at Thingene overstige
deres Grændser, da synes mig det at være det ene rigtige,
formeligt at give Kronen Ret til at afgjöre Spörgsmaalet.
Men jeg kan da heller ikke indsee rettere, end at det,
efter Forholdene som de ere, maa være nok at Kronen
udtaler at den giver sig denne Ret.
Ved Udförelsen af denne Ordningsmaade möder den
samme Slags praktiske Vanskelighed med Hensyn til Re-
præsentationen for Island paa Rigsdagen, som ved enhver
anden Ordning af Islands forfatningsmæssige Stilling,
som gaaer ud fra en saadan Repræsentation. Det fore-
kommer mig at Justitsraad Melsteds Bemærkninger i
saa Henseende ere aldeles rigtige. De islandske Deputer-
ede maatte blive i Khavn idetmindste 9 Maaneder aar-
lig, og i de 3 Maaneder resikerede de at være borte fra
de overordentlige Rigsdage. Man maatte tilstaae dem
Diæter, saafremt man ikke faktisk vilde udelukke Island
fra Repræsentationen. Man maatte tillade dem at ind-
træde i en ny Rigsdag i Oplösningstilfælde, hvilket var
principstridigt. Islænderne kunne ikke ved Valget tage
Hensyn til de Qvalificationer som danne en digtig Re-
præsentant. Diætlösheden er ikke vigtig, da den kunde
ophæves for Island og Garantien söges paa en anden
Maade. Vigtigere er Sproget, da Vælgerne maatte rette
sig derefter, thi hvad man end antager om Rigtigheden
af at tillade flere Sprog, da er det vist, „at en islandsk
Rigsdagsmand lidet vilde gavne sig selv og opbygge andre