Saga - 1960, Qupperneq 179

ÁLXTSSKJAL brynjólfs péturssonar
171
ved at tale sit Modersmaal her paa Rigsdagen". Desfor-
uden — „og det er netop 'synes mig den störste Betænke-
lighed ved den hele Repræsentation" — blev man især
nödt til at tage de dygtigste Embedsmænd til Repræsen-
tanter, hvorved Administrationen vilde lide föleligt og
Althinget beröves en uundværlig Bestanddeel. Bekostn-
ingerne ere ogsaa et afgjörende Moment hvis Island skulde
betale sine egne Repræsentanter. Men dette menes ikke.
„Ligesom man nemlig i Danmark ikke vil paaligne et
Valgdistrikt den Udgiftsforögelse der bevirkes ved dets
Fraliggenhed fra Khavn, eller engang paalægge det et
Qvotabelöb af den hele Rigsdagsbekostning, men deri-
mod, som ved Ligning af enhver anden Skat, söge at træffe
Formuen forholdsviis, saaledes burde man ogsaa, formener
jeg, ikkun ligne en saadan Deel af samtlige Rigsdags-
omkostninger paa Island, som der efter det engang an-
tagne Forhold kunde tilkomme det. Men forsaavidt Be-
kostningerne ved den islandske Repræsentation, navnlig
naar disse Deputerede ingen Stemme skulle have med i
den aldeles overvejende Pluralitet af Sagerne, der ikke
vedkomme Island — hvilket jeg anseer for en ligefrem
Selvfölge — vilde blive uforholdsmæssig bekostelige for
Staten i det Hele, er dette ogsaa et Moment der kan föjes
til de andre Vanskeligheder ved Iværksættelsen af denne
Repræsentation“.
„Jeg er saaledes bange for, at den omhandlede Re-
præsentationsret enten faktisk ikke vil blive udövet, eller,
hvis dette bliver Tilfældet, udövet saaledes at den enten
lægger Islands indre Administration og Udvikling altfor
mange Hindringer ivejen, eller i Virkeligheden ikke faaer
anden Betydning for Island, end Navnet". Med Hensyn
til Melsteds Forslag bemærkes „at Statsenheden er fuld-
komment bevaret, naar der ikke gives nogen anden For-
samling end Rigsdagen(s) Indflydelse paa Rigets al-
mindelige Anliggenders Afgjörelse, omendskjöndt enkelte
Dele af Staten ikke blive repræsenterede paa Rigsdagen,