Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 7

FORORD
De studier over den ældste norrøne historieskrivning, hvis resultat fore-
ligger i nærværende afhandling, har beskæftiget mig gennem ret nøj-
agtigt mit halve liv, men rigtignok med mange og lange afbrydelser.
Ulemperne ved en sådan spredt arbejdsgang vil være indlysende. Den
emnekreds, der er gjort til genstand for undersøgelse, rummer utallige
spørgsmål, som hver for sig har adskillige mulige løsninger, og arbejds-
hypoteserne, der ofte ubeskedent har meldt sig, før de med rimelighed
kunne have krav på opmærksomhed, har langtfra været de samme under
alle undersøgelsens faser. Det samlede resultat har ikke undgået at blive
præget heraf; sporene vil let kunne påvises. Jeg har imidlertid heller
ikke lagt afgørende vægt på at fjerne disse spor, thi netop den omstæn-
dighed, at undersøgelsen er gennemført under forskellige hovedsyns-
punkter, turde øge dens objektive værdi. Herved og samtidig ved at give
den kritik, hvormed man efter nogen tids forløb betragter egne tidligere
forskningsresultater, mulighed for at modnes, har den lange tilblivelses-
proces sikkert nok haft sine fordele.
Den foreliggende afhandling er i hovedsagen en kritisk undersøgelse.
Dens baggrund er den kildekritiske metodiske skoling, som Kristian Ers-
lev gjorde til et bærende element i historieundervisningen ved Køben-
havns Universitet, og som professorerne Erik Arup, Astrid Friis og Aksel
E. Christensen hver især har tilført værdifuld fornyelse gennem deres
undervisning. De sidstnævnte tre historikere, der alle har været mine
lærere, skylder jeg det metodiske grundlag, der bærer nærværende af-
handling, og det er mig en kær pligt at sige tak herfor.
Også den kritiske skole ved Lunds og Goteborgs universiteter er jeg
imidlertid megen tak skyldig. Tre af dens betydeligste repræsentanter,
Lauritz Weibull, Curt Weibull og Sture Bolin, har gennem deres værker
været direkte inspirationsgivende for nærværende studier, og der er så
7