Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 12

følgelig også deres indbyrdes forhold, som da også er søgt bestemt. Her-
til kommer - hvad der unægtelig har mere vidtrækkende konsekvenser -
at det som oftest kun er forsvarligt at benytte de bevarede islandske
værker som middel til at kaste lys over de ældre tabte, såfremt det ind-
byrdes slægtskab mellem de bevarede skrifter er klarlagt, og i visse til-
fælde er der her tale om meget diskuterede problemer, således hvad for-
holdet mellem Fagrskinna og Heimskringla angår. Nogen væsentlig hin-
dring for gennemførelsen af de undersøgelser, der her er hovedsagen, er
dog ikke opstået af denne grund. På de vigtigste punkter har jeg kunnet
tilslutte mig den opfattelse af slægtskabsforholdet mellem de bevarede
islandske skrifter, som er begrundet i Bjarni ASalbjamarsons disputats
Om de norske kongers sagaer (1937), og har kunnet indskrænke mig til
at henvise hertil samt til de ældre undersøgelser, som også ASalbjarnar-
son har støttet sig til.
Et par vigtige undtagelser fra denne regel må dog nævnes. I afhand-
lingens andet kapitel, som omhandler kongekrøniken i HeiSreks saga, er
det tilstræbt at give en fuldstændig redegørelse for denne kortfattede
oversigts forhold til andre norrøne værker, islandske såvel som norske,
og i tredie kapitel, der bærer titlen „Den norrøne litteratur om Ynglinge-
kongerne”, er alle fremstillinger af betydning inddraget i undersøgelsen
og deres indbyrdes slægtskab søgt bestemt.
Denne udvidelse af betragtningsfeltet er betinget af undersøgelsens
mål, som her i en vis forstand er dobbelt. Dels tjener disse kapitler til
at kaste lys over Ari Porgilssons tabte conunga ævi, dels er det herigen-
nem forsøgt at bestemme Historia Norvegiæs forhold til den islandske
litteratur. Det sidste formål har været afgørende, men forener sig i
praksis med det første, idet undersøgelsens resultat er blevet, at slægt-
skabet mellem Historia Norvegiæ og de bevarede islandske fremstillinger
beror på fælles benyttelse af Aris værk. De afgørende argumenter for
denne bestemmelse er få og kunne for så vidt have været fremført på en
brøkdel af den plads, der er taget i anvendelse; men kun ved placering
i den fuldstændige sammenhæng træder Historia Norvegiæs afhængighed
af Ari frem med tilstrækkelig klarhed, og påvisningen af, at Historia
Norvegiæs forfatter har benyttet Aris tabte værk som kilde, er af af-
gørende betydning for den videre undersøgelse. Dette gælder det i ka-
pitel IV foretagne forsøg på at bestemme Historia Norvegiæs forhold til
engelsk og tysk historieskrivning, og navnlig gælder det forsøget på at
løse det problem, som er den samlede undersøgelses vigtigste udgangs-
12