Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 14

mig på. Kun hovedlinjerne er søgt fastlagt, og den givne begrundelse
er fremført i korteste form.
Undersøgelsen af slægtskabsforholdet mellem de norrøne historiske
skrifter har overbevist mig om, at de enkelte værker må betragtes som
individuelle forfatteres litterære frembringelser, ikke som kodifikationer
af en i forvejen fast udformet mundtlig tradition. Med disse ord er der
givet tilslutning til den opfattelse, der har været fremherskende blandt
nordiske forskere i det sidste hundredår. Blandt de mange, der kunne
nævnes, er der på dette sted særlig grund til at fremhæve Gustav Storm,
SigurSur Nordal, Gustav Indrebø og Bjami ASalbjamarson, hvis under-
søgelser danner en uundværlig del af grundlaget for nærværende arbejde.
Samtidig er der hermed taget afstand fra „friprosa“-teoriens tilhængere,
blandt dem især Siegfried Beyschlag, hvis Konungasogur (1950) er nær-
værende afhandlings nærmeste forgænger. Trods al uenighed indrømmer
jeg dog gerne, at Beyschlags indtrængende undersøgelser har været af
største betydning for mit arbejde som spore til yderligere fordybelse, og
i den af Beyschlag forsvarede teori om den mundtlige traditions over-
levering som „ledsageprosa" til skjaldedigtene, der har fået tilslutning
fra adskillige andre forskere både før og siden, ser også jeg en frugtbar
problemstilling, der blot må anvendes med største forsigtighed for at give
resultater af værdi.
Kun på spredte punkter bringer mine undersøgelser dog ny viden om
den mundtlige tradition bag den skriftlige udformning, og hvor dette er
tilfældet, er det fortrinsvis indholdet, i mindre grad formen, der belyses.
Hovedmålet for mine undersøgelser er at påvise forbindelseslinjerne mel-
lem de skrevne værker, som i sig selv kan være vanskelige nok at be-
stemme, men dog lader sig følge med større sikkerhed end de linjer, der
fører fra litteraturen tilbage til den mundtlige overlevering. Under alle
omstændigheder må den litterære sammenhæng undersøges først. Først
når den er klarlagt, er det muligt at afgøre, i hvilken udstrækning de
enkelte forfattere bygger på mundtlig tradition.