Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 16

Sydlandet. Vistnok som ganske ung blev han sendt til Frankrig for at
studere. Ari daterer Sæmunds hjemkomst herfra til Sighvatr Surtssons
lovsigemandstid (1076-83),4 og i den ældste Jons saga helga oplyses det,
at han vendte tilbage i følge med Jon Qgmundarson, som senere blev
den første biskop i Holar.5 Atter ifølge Ari lod Sæmundr sig derefter vie
til præst. Han bosatte sig på Oddi, som både i hans levetid og efter
hans død, under sønnen Loptr og sønnesønnen J6n, blev et vigtigt lær-
domscentrum. Blandt de elever, der udgik herfra, må fremfor andre
nævnes Snorri Sturluson.6 Den anseelse for lærdom, som Sæmundr nød,
belyses af Hungrvakas karakteristik af ham som forvitra ok lærSr allra
manna bezt,7 og om hans almindelige indflydelse i samtiden vidner Aris
udsagn om, at tiendeloven blev gennemført navnlig på grund af anbefa-
ling fra ham, bisp Gizurr og lovsigemanden Markus Skeggjason.8
Intet skrift er bevaret fra Sæmunds hånd, men det må anses for givet,
at et sådant har eksisteret. Den tvivl herom, som Gustav Storm i sin tid
ytrede, har efter Gjessings modbemærkninger ikke vundet genklang.9
Ganske vist er der visse af den senere litteraturs henvisninger til Sæmundr
som kilde, der kan tolkes som refererende til mundtlige udsagn fra hans
side. Dette gælder med sikkerhed den udtalelse om dødeligheden i 1119,
som Sæmundr ifølge Kristni saga skal have fremsat på tinge,10 og det
kan formelt også gælde Aris udsagn om, at Olaf Tryggvason at spgo
Sémundar prestz faldt samme sommer som kristendommens indførelse
blev vedtaget på Altinget.11 Til nød kan det endvidere gælde den oplys-
ning om Naddodds landgang på Island, som Sturla borSarson i sin redak-
tion af Landnåmabok henfører til Sæmundr med bemærkningen: svo
sagde Sæmundr prestr enn frodi.12 Men i andre tilfælde anvendes der
præsensform ved henvisningerne, og her er det vanskeligt at opfatte dem
som gældende andet end et skrift af Sæmundr. Således når Annales regii
anvender udtrykket Svå segir Sémundr prestr hinn frodi ved omtalen af
* Islendingabåk, kap. IX, p. 34.
5 Biskupa sogur I, p. 157. Jvf. A. Gjessing i Studier tilegnede C. R. Unger, p. 125.
6 Jvf. i øvrigt herom H. Hermannsson i Islandica XXII, p. 29 ff.
r Biskupa sogur I, p. 67.
8 Islendingabåk, kap. X, p. 36.
9 G. Storm, Snorre Sturlassons Historieskrivning, p. 15; A. Gjessing, Kongesagaens
Fremvæxt II, p. 48 f.
10 Biskupa sogur I, p. 31.
11 Islendingabåk, kap. VII, p. 29.
92 Sturlubåk, kap. 3, Landndmabåk 1900, p. 130. Jvf. i øvrigt om dette sted Jon
Johannesson, GerSir Landnåmabåkar, p. 74 f.
16