Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 18

oversættelse. Sæmunds originale skrift må efter alt at dømme have været
forfattet på latin. Snorri Sturluson udtaler i Heimskringlas prolog, at Ari
horgilsson var den første på Island, som nedskrev gamle og nye lær-
domme på norrønt mål, og antager man, som rimeligt er, at Sæmunds
skrift har set lyset tidligere end Aris, har man således Snorris ord for, at
Sæmundr ikke skrev på norrønt mål, hvilket må betyde, at han skrev på
latin. Denne opfattelse bestyrkes yderligere af Første grammatiske Af-
handling, hvor den norrøne litteratur omkring midten af 12. årh. sam-
menfattes i kategorierne love, genealogiske optegnelser (åttvisi) og kirke-
lige tekster (pySingar helgar), hvortil som noget særligt slutter sig Ari
Porgilssons skrifter.18 Men om Sæmunds skrift siges intet. Nu kan man
rigtignok, som Gjessing,19 indvende, at ingen af disse udtalelser udgør et
bindende bevis for at Sæmunds bog var skrevet på latin, men de forklares
dog naturligst ved antagelsen heraf. Hertil kommer, at latin er det sprog,
som man på forhånd ville vente at finde anvendt, når tiden og forfatte-
rens uddannelse tages i betragtning.
At interpolationen i Odds Olåfs saga således må betragtes som en
oversættelse svækker dog ikke i nævneværdig grad den interesse, som
stykket påkalder. Som den eneste bevarede rest af Sæmunds værk er den
tillige eneste kilde for bedømmelsen af bredden i hans fremstilling. Nogen
meget omfattende skildring har det øjensynlig ikke været. Her fortælles
i få linier om et ting på Dragseid og om dåb her, om forfølgelse af ran,
tyveri og manddrab, om lovgivning og om kristning. På den anden side
giver dette stykke ikke grundlag for at antage, at Sæmunds bog har været
mindre indholdsrig end bevarede skrifter som Historia Norvegiæ eller
Theodoxicus’ værk. I ingen af disse skrifter, og heller ikke i Ågrip, gives
der tilsvarende omtale af de nævnte begivenheder.
Om størrelsen af det tidsrum, som har været behandlet i Sæmunds
skrift, giver de ovenfor anførte henvisninger kun sparsomme holdepunk-
ter, men på dette punkt kommer det i Flateyjarbåk optegnede digt Noregs
konunga tal til hjælp.20 Nåregs konunga tal er et hyldestdigt på 83 stro-
fer til Jån Loptsson, Sæmunds sønnesøn, og dets tilblivelsestid falder mel-
is Islands grammatiske Litteratur I, p. 21.
19 Kongesagaens Fremvæxt II, p. 47 f.
20 Flateyjarbåk II, pp. 520-28; Den norsk-islandske Skjaldedigtning A I, pp. 579-
89, B I, pp. 575-90; E. Mogk har peget på Snorri Sturluson som digtets sandsynligste
forfatter (Arkiv f. nord. filologi IV, p. 240 ff.), men er imødegået af Finnur Jonsson
(Litt. Hist. II, 2. udg., p. 111).
18
I