Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 26
endnu var ganske ung, havde en særlig værdi for ham, og han under-
stregede dette ved at omtale disse meddelere og sit eget forhold til dem.
Men det var på denne måde kun hans ungdom, der indirekte blev belyst.
Ari borgilsso ns slægt var Bredefjordingerne, landnamskvinden AuSr
djupuSgas efterkommere. Efter faderens tidlige død kom Ari til sin far-
fader Gellir borkelsson, goden på Helgafell, og da også han var død
sendtes Ari 7 år gammel til Hallr bårarinsson i Haukadal, „den mand om
hvem alles dom var ens: at han var den gavmildeste og mest udmærkede
i alt godt af ulærde folk her i landet“. Hos Hallr opfostredes også Teitr,
søn af bisp fsleifr og 20 år ældre end Ari. Teitr var den viseste mand Ari
havde kendt.31
I Haukadal opholdt Ari sig i 14 år, dvs. til o. 1090. Efter denne tid
vides kim lidt om hans liv. Kristni saga nævner ham som en af de høv-
dinge, der lod sig præstevie,32 og det synes derfor rimeligt at antage, at
Ari efter tiden i Haukadal har overtaget sin slægts godedømme på Vest-
landet og da snarest bosat sig på StaSr (StaSarstaSur) på Snæfellsnes,
hvor i hvert fald hans søn, borgils, og hans sønnesøn, Ari sterki, boede.33
Om Aris deltagelse i samtidens offentlige liv berettes intet. Kun hans for-
fatterskab er omtalt i eftertiden, men det ganske vist også på en måde,
som vidner klart om Aris store betydning på dette felt.
Det er ovenfor nævnt, at Ari borgilsson er den eneste forfatter, som
nævnes ved navn i Første grammatiske Afhandlings oversigt over de
skrifter, der forelå på norrønt mål, da afhandlingen blev forfattet, og
allerede herved er hans særstilling markeret. Ikke blot var han den
første historiker, men øjensynlig den første skribent overhovedet på folke-
sproget, der virkelig ragede op. Afhandlingens forfatter yder ham da
også fuld honnør; hans værk omtales som pau hin spaklegu fræSi, er ari
porgils son hefir a bgkr sett af skynsamlegv viti.3i Hos Oddr Snorrason
(o. 1190) sidestilles Ari med Sæmundr, begge hædres med tilnavnet
hinn froSi, og det understreges, at disse mænds udsagn er trulig.35 Men
31 Islendingabok, kap. I og IX.
32 Biskupa sogur I, p. 29.
33 Einar Amorsson, Ari fråSi, p. 8 f.; Einar 01. Sveinsson i Skirnir CXXII, p. 32 f.
Halldor Hermannsson (Skirnir CXXII, p. 7) anser det for mere sandsynligt, at Ari
efter at have forladt Haukadal er gået i bisp Gizurs tjeneste og har taget ophold i
nærheden af Skålholt. Einar 01. Sveinsson bemærker mæglende hertil, at denne an-
tagelse ikke udelukker, at Ari senere har taget ophold på Snæfellsnes.
34 Islands grammatiske Litteratur I, p. 2.
35 Saga O lafs Tryggvasonar, p. 90.
26