Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 28

I sin bevarede skikkelse bærer Islendingabok overskriften Schedce Ara
prests froda. Herpå følger en kort prolog, hvori Ari redegør for bogens
tilblivelse:
fslendinga boc gørjta ec fyrst byscopom orum Porlåki oc Katli oc syndae
bgjn t>eim oc Sgmundi presti. En mej] Jdvi at J>eim licaj>i svå at hava ej)a
]aar vij>r auka \>å skrifajja ec Jsesa of et sama far fyr utan åttartplo oc conunga
£vi oc iocc Jjvi er mér varj> sij>an eunnara oc nu er gerr sagt å ]oesi en å jpeirri.
En hvatki es misagt es i frøvom Jæsom J>å er scyllt at hava {sat helldr er
sannara reynisc.
Dernæst følger Harald Hårfagers stamtavle, begyndende med Halfdan
hvitbginn Upplendinga conungr og afsluttet med oplysningen om, at
Harald Hårfager fyrstr varp pes kyns einn conungr at gilom JVorvegi.
Under overskriften In hoc codice continentur capitula gives så en ind-
holdsfortegnelse over bogens ti kapitler: i. Om Islands bebyggelse, 2. Om
landnamsmænd og lovsætning, 3. Om Altingets oprettelse, 4. Om års-
beregning, 5. Om fjerdingsinddeling, 6. Om Grønlands bebyggelse, 7. Om
hvorledes kristendommen blev indført i Island, 8. Om udenlandske bi-
skopper, 9. Om biskop Isleifr, 10. Om biskop Gizurr. Derpå følger en
ny overskrift: Incipit Libellus Islandorum, og efter denne bogens ti ka-
pitler, der behandler de i indholdsfortegnelsen angivne emner og afsluttes
med ordene Hér lyxc sid boc. Håndskriftet slutter med to slægtsregistre,
først under overskriften Petta es cyn byseopa tslendinga oc ættartala
slægtstavler for de fire islandske bisper Gizurr, Jon, borlåkr og Ketill,
dernæst under overskriften Pesi ero ngfn langfepga Ynglinga oc Breipfirp-
inga Aris egen slægtstavle, afsluttet med ordene en ec heitec Are.
Det vil bemærkes, at bogens egentlige indhold formelt afgrænses med
ordene Incipit Libellus Islandorum og Hér lyxc sid boc, således at pro-
logen, Harald Hårfagers stamtræ og indholdsfortegnelsen, samt i slut-
ningen bispernes og Aris slægtstavler falder uden for denne ramme. For
prologens og indholdsfortegnelsens vedkommende er der intet bemær-
kelsesværdigt i dette forhold, men påfaldende er derimod, at de tre
slægtstavler herved får karakter af tillæg til den egentlige bog, for den
første tavles vedkommende tilmed højst besynderligt placeret.
Den vidtløftige diskussion, som Islendingaboks overskrifter og disposi-
tion har givet anledning til, skal ikke her behandles i enkeltheder.43 Kun
43 Der henvises til Eva Hagnells redegørelse, op. cit., pp. 64-86.
28