Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 31

De to værker var altså en Landnåma og en Norgeshistorie, som begge
var forfattet forud for den omarbejdede udgave af Islendingabok.50
Det afgørende i denne forbindelse er ikke så meget Årni Magnussons
meget vidtgående fortolkning af udtrykkene dttartala og conunga æv i,
men mere hans udlægning af Aris fyr titan. Årni så det med disse ord
angivet, at åttartala og conunga ævi ligesom anden udgave af Islendinga-
båk var udarbejdet efter at Ari havde forevist første udgave for bisperne
og Sæmundr.
Årni Magnussons tolkning repræsenterer en begavet forskers umiddel-
bare forståelse af Aris prolog; deri har den sin værdi, men rigtignok også
sin begrænsning. Der er ved Åmis fortolkning ikke taget tilbørligt hensyn
til den anden hovedkilde for forståelsen af forholdet mellem de to ud-
gaver af Islendingabok, nemlig Snorii Sturlusons omtale af Aris forfatter-
skab i prologen til Heimskringla:
Ari prestr inn froSi Porgilsson Gellissonar ritaSi fyrstr manna hér å landi
at norrænu måli fræSi bæSi forna ok nyja; ritaSi hann mest i upphafi sinnar
bokar frå fslandz byggS ok laga-setning, siSan frå lpgSQgumpnnum, hversu
lengi hverr hafSi sagt, ok hafSi f>at åratal fyrst til £>ess, er kristni kom å
Island, en siSan alt til sinna daga; hann tok J>ar ok viS mprg pnnur dæmi
bæSi konunga-æfi i Noregi ok Danmprk ok svå i Englandi, e3a enn stor-
tiSendi, er gprzk hpfSu hér i landi, ok Jjykki mér hans spgn pil merkiligust;
... Hann ritaSi, sem hann sjålfr segir, æfi Noregs-konunga eptir spgu Oddz
Kolssonar, Hallzsonar af SiSu, en Oddr nam at horgeiri afråSskoll, J>eim
manni, er vitr var ok svå gamall, at hann bjo Joå i NiSamesi, er Håkon jarl
inn riki var drepinn.
Oddr Kolsson nævnes ikke i den bevarede Islendingabok som hjem-
melsmand, og heller ikke de mange oplysninger om kongerne i Norge,
Danmark og England, som Ari ifølge Snorri tog med, findes her. Der
omtales ganske vist konger fra alle disse lande, men kun indirekte, i for-
bindelse med skildringen af islandske forhold. Det må anses for udeluk-
ket, at Snorri skulle have betegnet disse spredte bemærkninger som
konunga-æfi. På den anden side er det tydeligt, at en væsentlig del af
indholdet af den bog, som Snorri omtaler, nøje har svaret til den bevarede
Islendingabok. En udgave af denne, som tillige indeholdt beretninger om
norske, danske og engelske konger, må således have eksisteret.
60 Årni Magnussons Levned II, p. i.
31