Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 32

Åmi Magnussons tolkning af Aris prolog tager ikke hensyn hertil.
Åmi har ikke identificeret den af Ari omtalte conunga ævi med den af
Snorri nævnte, skønt en sådan identifikation må forekomme uhyre nær-
liggende og da også for den senere forskning har været det givne ud-
gangspunkt for videre slutninger. Her åbner der sig imidlertid to hoved-
muligheder.
Nærmest Åmi Magnussons opfattelse står den fortolkning af prologen
i fslendingabok, som forstår Aris ord således, at anden udgave af værket
var skrevet på samme måde som første, bortset fra åttartala og conunga
ævi, som først er føjet til i anden omgang. Denne tolkning er indenfor
det nittende århundredes forskning hævdet af L. Engelstoft, Jon SigurSs-
son og Jån Eorkelsson og er påny fremsat af Johan Schreiner i 1927.51
Imidlertid indeholder fslendingabåk i sin foreliggende form ingen af-
snit, som med rimelighed kan identificeres med de af Ari omtalte åttartala
og conunga ævi, navnlig ikke når der tages hensyn til Snorris oplysning
om, at det sidstnævnte omfattede konger i tre lande. Såvel Engelstoft
som Schreiner har da også antaget, at conunga ævi senere måtte være
fjernet. Ifølge Engelstoft kunne derimod bispernes og Aris stamtavler i
den bevarede bog muligvis identificeres med åttartala, men Schreiner
anser også denne bestanddel af værket for at være skåret bort. For
Engelstoft voldte det ingen vanskelighed at forklare tabet, idet han, som
senere blandt andet Storm og Gjessing, anså conunga ævi for et samlet
tillæg, og skønt Schreiner i lighed med blandt andet Maurer anser con-
unga ævi for spredte oplysninger, indføjet rundt omkring i fslendinga-
bok, har heller ikke han næret betænkelighed ved at antage, at disse
partier er blevet fjernet af en senere afskriver, idet de ikke indgik i frem-
stillingen som organiske bestanddele. Den eneste tilbageblevne rest af
conunga ævi finder Schreiner i bemærkningen om, at Olaf Tryggvason
faldt samme år som kristendommen blev indført på Island (fslendinga-
bok, kap. VII), og når der i denne forbindelse henvises til et udsagn af
Sæmundr, den ene af de tre mænd, for hvem Ari foreviste sit værks
første udgave, ser Schreiner heri et vidnesbyrd om, at conunga ævi virke-
lig er kommet ind som nyt stof i den sidste udgave af fslendingabok.52
51 Jvf. E. Hagnell, op. cit., p. 11 ff.; Joh. Schreiner, Saga og oldfunn, p. 62 ff. Eva
Hagnell har fortjenesten af at have henledt opmærksomheden på L. Engelstofts for
sin tid højst bemærkelsesværdige analyse (i Universitets og Skole-Annaler 1808, 2),
som indtil da havde været overset af forskningen.
52 Saga og oldfunn, p. 65; også Eva Hagnell (op. cit., p. 107) anser den anførte
oplysning for en tilføjelse.
32