Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 34

Prologens ord giver dog ingen anledning til at formode, at bisperne
og Sæmundr har anbefalet udeladelse af visse partier.55 Når blandt andet
Maurer, Gjessing, Olsen og Hermannsson antager, at dette alligevel har
været tilfældet, er der tale om en ren hypotese, som ikke blot er uden
støtte i Aris ord, men må forekomme uforligelig med dem.56 Nok så rime-
ligt er det med Finnur Jånsson at anse denne udeladelse for sket på Aris
eget initiativ.57 Også dette er ganske vist en ren hypotese, men den lader
sig, i modsætning til den ovennævnte, forlige med Aris ord. Som Jonsson
bemærker, er der i prologens ord intet som forhindrer, „at Are selv
kunne have fundet på at ændre noget i bogens form“.58 Om årsagen til
disse udeladelser kan kun gisnes, men en plausibel forklaring er ikke
vanskelig at finde. Man behøver blot som Heusler59 at antage, at bisper-
nes og Sæmunds ønsker kun angik det stof, der behandlede Islands
historie, altså emnet for den bevarede Islendingabok, medens de intet
havde at bemærke til Aris åttartala og conunga ævi (der i så fald fuldt
ud ville dækkes af Aris peim licapi sva at hava). At der herefter ingen
grund var til at medtage disse afsnit i bogens anden udgave synes ind-
lysende.
De nævnte udeladelser forklares lettest, hvis man som bl.a. Storm,
Gjessing og Eva Hagnell anser de pågældende dele af værket for samlede
særlige afsnit.60 Vanskeligere forstår man udeladelserne, dersom man
med Maurer antager, at disse oplysninger, med undtagelse af meddelel-
serne om tiden før Harald Hårfager, har været indføjet rundt omkring
i tilknytning til beretningen om islandske forhold. En udeladelse af åttar-
tala og conunga ævi måtte i så fald forandre hele fremstillingens karakter,
og en sådan fremgangsmåde synes uforligelig med Aris oplysning om, at
det behagede bisperne og Sæmundr, at hans bog skulle være således (som
den var) eller forøges på visse punkter, samt at dette ønske var anled-
ningen til udarbejdelsen af den bevarede Islendingabok. Hovedsyns-
punktet i Maurers opfattelse af forholdet mellem første og anden udgave
55 Således også F. Jonsson i Litt. Hist. II, p. 346.
56 K. Maurer i Germania XV, p. 321, og XXXVI, p. 69; A. Gjessing, Konge-
sagaens Fremvæxt I, p. 4 ; B. M. Olsen i Årb. f. nord. Oldk. 1885, p. 370 f.; H. Her-
mannsson i Islandica XX, p. 38.
57 Litt. Hist. II, p. 346 f.
58 Islendingabok, p. 3.
59 Arkiv f. nord. filologi XXIII, p. 322.
60 G. Storm, Snorre Sturlassons Historieskrivning, p. 13 ; A. Gjessing, Kongesagaens
Fremvæxt I, p. 2; E. Hagnell, op. cit., p. 134.
34