Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 36

Ingen af Jonssons argumenter kan dog anses for bindende. At omtalen
af GoSmundr har karakter af en interpolation skal ikke bestrides, thi
en tilføjelse må den under alle omstændigheder være, idet den ikke kan
have stået i den første udgave af Islendingabok, som forelå færdig før
1133, men tidligst være kommet ind ved Aris omarbejdelse af denne.
Jeg ser imidlertid ingen afgørende hindring for at antage, at dette virke-
lig har været tilfældet.
En datering af den bevarede Islendingabok til tiden efter 1134 er da
også foretrukket af bl. a. B. M. Olsen, Maurer og Eva Hagnell.64 Denne
datering forudsætter imidlertid, at man betragter den bevarede bogs
bispegenealogier som en mekanisk afskrift af optegnelser fra før 1133, og
denne opfattelse synes da også begunstiget ved genealogiernes placering
efter ordene Hér lyxc sid boc, hvilket giver dem karakter af et tillæg, der
ikke har hørt med til den oprindelige redaktion af den bevarede Islend-
ingabok. Forlægget for dette tillæg har det ikke voldt besvær at udpege.
Det må have været Islendingabåks første udgave. Denne opfattelse må
anses for nok så rimelig som den af Jonsson fremsatte; men det bør under-
streges, at der kun er tale om lidt større eller lidt mindre sandsynlighed.
Begge de foreslåede løsninger af problemet må anerkendes som mulige.
Et andet omtvistet problem vedrørende Aris forfatterskab er, om Ari for-
uden de to udgaver af Islendingabåk må antages at have forfattet andre
selvstændige skrifter, en Landnåma og en Nor geshistorie, således som
Årni Magnusson mente. Indenfor den nyere forskning er A. Gjessing
den første, der har fremsat en sådan opfattelse.65 Hvad spørgsmålet om
Landnåma-forfatterskabet angår er tanken genoptaget og nærmere be-
grundet af B. M. Gisen og Jon Johannesson,66 hvad Norgeshistorien angår
af Johan Schreiner (Schreiners „Konungabok“)N Olsens tese: at Ari
må betragtes som forfatteren af den første Landnåma, er blevet afvist af
adskillige,68 men har efter Jon Jåhannessons undersøgelser vundet større
64 B. M. Olsen i Årb. f. nord. Oldk. 1885, p. 349 ; K. Maurer i Germania XXXVI,
p. 65 ; E. Hagnell, op. cit., p. 58.
65 Kongesagaens Fremvæxt I, p. 5 ff.
6e B. M. Olsen i Årb. f. nord. Oldk. 1885 og 1893 og i Timarit 10, 1889; J. Johan-
nesson, GerSir Landnamabokar, pp. 211-21.
67 Saga og oldfunn, p. 66 ff.
68 F. Jonsson, Litt. Hist. II, p. 353 ff. og i Islendingabok, p. 4; E. Hagnell, op. cit.,
p. 148 f.; E. Arnorsson, Ari froSi, pp. 31-43 og i Landnåmabåk Islands, p. XXX.
36