Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 38

kring 200 år ældre, kan imidlertid ikke uden videre skænkes tiltro. Havde
Haukr direkte kendt Landnåma-optegnelser af Ari og Kolskeggr, ville
sagen naturligvis stille sig anderledes, men intet tyder på, at dette har
været tilfældet. En efterprøvelse af den af Haukr givne meddelelse må
derfor forsøges. i
Af betydning herved er i første række en oplysning om Kolskeggr, som
gives i fire af de fem bevarede Landnåma-redaktioner umiddelbart før
omtalen af Lorsteinn kleggis landnam ved Husavik på Østlandet. I
PorSarbok, som her snarest repræsenterer det fælles grundlag for samt-
lige bevarede redaktioner,74 lyder den: Hiedan fraa hefur Kolskeggur
Asbiarnarson fyrer sagt um landnaam.75 For adskillige forskere har denne
bemærkning været bevis for, at Kolskeggs indsats har indskrænket sig til
mundtlige oplysninger, og at Hauks meddelelse om hans og Aris forfatter-
skab kun er grundet på sådanne henvisninger i hans forlæg.76 Det må
imidlertid anses for tvivlsomt, om ordene fyrir sagt berettiger til en sådan
slutning. Jon Johannesson har fremdraget eksempler på, at udtrykket
også anvendes, hvor der er tale om skriftlige vidnesbyrd,77 og det kan
derfor ikke på dette grundlag udelukkes, at Kolskeggs Landnåma-opteg-
nelser har foreligget i skriftlig form fra hans hånd. I øvrigt er det i denne
forbindelse mindre væsentligt, om man vil tillægge udtrykket fyrir sagt
betydningen „skrevet1' eller „dikteret11. Kolskeggr må i begge tilfælde
siges at være den egentlige forfatter til det pågældende afsnit af Land-
nåma, der rimeligvis omfattede strækningen fra Husavik til Jokulså å
Solheimasandi midt på sydkysten. I de eksisterende Landnåma-redak-
tioner adskiller oplysningerne om denne strækning sig i nogen grad fra
oplysningerne om den øvrige del af landet.78 Også herved bestyrkes an-
74 J. Johannesson, Gerdir Landnåmabåkar, p. 208.
75 Landnåmabåk 1921, p. 131 (PorSarbok benævnes i denne udgave Melab&k,
medens betegnelsen Melabok her anvendes om Landnåma-brudstykket i AM 445 b
4to, således som det er sædvanligt indenfor den nyere forskning). I de øvrige Land-
nåma-redaktioner har den citerede sætning følgende ordlyd: Sturlubåk, før kap. 288
(Landnåmabåk 1900, p. 207): Nu hefir Kolskeggr fyrer sagt hedann fraa umm land-
ndm; Hauksbåk, før kap. 249 (ibid., p. 92): Nu hefir Kolskeggr fyri sagt vmm land-
nam; Skardsdrbåk, før kap. 285 (Skardsdrbåk, p. 141): Nu hefir Kolsceggr fyrir sagt
hedann um landnam.
78 K. Maurer i Germania XXXVI, p. 75 ff.; F. Jonsson, Litt. Hist. II, p. 353 f.;
E. Hagnell, op. cit., p. 148 f.
77 Op. cit., p. 208; således også S. Nordal i Nordisk Kultur VIII:B, pp. 192 og
214 f.
78 J. Johannesson, op. cit., p. 209.
38