Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Qupperneq 41

dende med, at Ari kan betragtes som Landnåma-forfatter i videre for-
stand. Intet i det citerede stykke tyder på, at denne optegnelse skulle
være en del af et større værk. At I>6r3r Hrappsson skeggi, som af Bjorn
Sigfusson hævdet,87 skulle være omtalt på en måde, der giver indtryk af,
at han og hans bopæl var bekendt på forhånd, indses ikke let. Vil man
forsvare tesen om Aris Landnåma-forfatterskab, må andre argumenter
derfor ledes frem. B. M. Olsen og siden Jon Jåhannesson — den sidst-
nævnte dog med reservation - har ment at finde dem i Laxdcela saga.S8
Udgangspunktet: at Laxdoela sagas forfatter må antages at have støt-
tet sig på en skriftlig kilde om landnam, som var nært beslægtet med
Melabok, men som næppe kan have været Styrmisbok, skal ikke bestrides.
Tværtimod synes eksistensen af en sådan Ur-Landndma at vinde bekræf-
telse ved en sammenligning mellem Laxdoela saga og fortsættelsen af det
ovenfor citerede stykke af Haukdoela jtåttr. I denne fortsættelse, som ikke
dækkes af henvisningen til Teitr og derfor ikke uden videre kan tilskrives
Ari, berettes om Ketilbjgrns videre færd op i landet. Der gives etymolo-
giske forklaringer på en række stednavne, og om Ketilbjgrns landnam
siges, at han gerSi bu vndir Mos-f elli oc nam par land vmhverfis sig, sva
vitt sem hann villdi at hafa. På ganske tilsvarende måde forklares det i
Laxdcela saga, at Kambsnes fik sit navn, fordi Unnr (AuSr) tabte sin
kam på dette sted, og det siges, at hun nam ser Ignd sva vida, sem hon
vildi.s9 Disse stilistiske paralleller, som Bjorn Sigfusson har påpeget,90
giver anledning til at tro, at skildringerne af Ketilbjgrns landnam i Hauk-
dæla jråttr og af AuSs i Laxdcela saga beror på samme kilde, en Ur-
Landnåma. Derimod er der ingen anledning til at anse Ari for dennes
forfatter, kun til at antage, at Aris optegnelse om Ketilbjgrn var op-
taget heri, således at Haukdoela Jråttrs forfatter har benyttet den her-
igennem.
Imidlertid har de forskere, som tilskriver Ari forfatterværdigheden til
denne Ur-Landnåma, ment at være berettiget til at antage, at Laxdoela
sagas forfatter anså det samme for at være tilfældet. Denne slutning er
ledes ganske usikker. Jeg har derfor i det ovenstående citat foretrukket den neutrale
form sagdi, som svarer til henvisningerne i Islendingabok.
87 Um Islendingabok, p. 66.
88 B. M. Olsen i Årb. f. nord. Oldk. 1908, p. 178 ; J. Johannesson, op. cit., p. 213 ff.
Således også B. Sigfusson, op. cit., p. 66 n. 2.
89 Laxdcela saga, p. 10.
90 Op. cit., p. 71.
41