Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 51

Olaf Tryggvasons fald, men efter sin ledsagers død begiver Stefnir sig på
hjemvejen:
Stefnir for Jaå. norSr i Danmark, en er hann kom i Danmgrk kvaS hann
visu bessa:
Munk-aS ek nefna —
ner man ek stefna:
niSrbjugt er nef
å mSingi; -
bann er Svein konung
sveik or landi
ok Tryggva sun
å talar dro.
Å beirri visu bdttist Sigvaldi jarl kenna mark sitt, ok fyri bå spk lét hann
drepa Stefni; svå hefir Ari hinn gamli sagt.123
Der er ingen grund til at betvivle ægtheden af denne henvisning.
Kristni sagas forfatter omtaler udtrykkeligt Ari som sin vigtigste hjem-
melsmand, og fslendingabåk ses da også at være flittigt benyttet.124 Endnu
sa sent som i den omtale af Olaf Tryggvasons fald, der gives kort før det
citerede stykke, er dette tilfældet.
Ari må altså antages at have omtalt årsagen til, at Sigvalde jarl lod
Stefnir dræbe, men dette har ikke godt kunnet gøres, uden at det ovenfor
citerede vers blev anført. En støtte for denne antagelse tør man formentlig
også se deri, at dette vers er det eneste, som Oddr Snorrason vides at
have bragt i latinsk oversættelse i sin Olåfs saga.125 Antager man, at Oddr
har hentet dette vers fra en skriftlig kilde, får denne særstilling en naturlig
forklaring. På samme måde som Ari i fslendingabok anfører Hjalti
Skeggjasons nidvers om Freyja,126 har han altså øjensynligt anført Stefnis
nidvers om Sigvalde i forbindelse med skildringen af Olaf Tryggvasons
historie. Imidlertid er Stefnis vers af en sådan beskaffenhed, at det kun er
fuldt forståeligt for den, som kender traditionen om Sigvaldes svig over
for Sven Tveskæg ved dennes tilfangetagelse og hans forræderi over for
Olaf Tryggvason i dennes sidste slag, og det må derfor være rimeligt at
slutte, at Ari har omtalt begge dele. Foruden den antydning der her gives
123 Biskupa sogur I, p. 26.
124 Jvf. E. Amorsson, Ari fråSi, p. 44 ff.
125 Saga Olaf s Tryggvasonar, p. 194.
126 Islendingabåk, kap. VII, p. 28.
4<
51