Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 53

Om de følgende norske konger foreligger ingen oplysninger, som kan
henføres til Ari, og der savnes for så vidt grundlag for at antage, at hans
fremstilling har været ført videre frem end til Olaf den Hellige. Under
hensyntagen til den periode, der dækkes af fslendingabok, må det dog
synes rimeligst at antage, at også Aris conunga ævi har omfattet tiden
frem til omkring 1120, men mere end en hypotese kan dette ikke blive.
Det kan heller ikke med sikkerhed fastslås, hvor langt conunga ævi har
rakt tilbage i tiden. Den kan, som Sæmunds værk, have begyndt med
Harald Hårfager, men den kan også have medtaget Haraids forfædre, de
svenske og norske Ynglingekonger, således som det er tilfældet i Historia
JVorvegiæ og i Heimskringla. At Ari sad inde med kendskab til disse
konger fremgår af Harald Hårfagers og Aris egen slægtstavle i den be-
varede fslendingabok.
Den kronologiske udstrækning af Aris conunga ævi kan således ikke
bestemmes med sikkerhed, og det samme gælder i det væsentlige frem-
stillingens bredde. Kun i de ganske få tilfælde, som har været nævnt i
det ovenstående, kan de eksisterende henvisninger give fingerpeg herom.
På dette spinkle grundlag må ethvert skøn over omfanget af conunga ævi
som helhed blive behæftet med så stor usikkerhed, at det i virkeligheden
er uden praktisk værdi.
Attartala nævnes ikke udtrykkeligt i Heimskringla-prologen, men heraf
kan man naturligvis ikke - som Hermann Schneider har gjort130 - slutte,
at den bok, som Snorri kendte, ikke indeholdt noget sådant afsnit. Efter
først at have givet en oversigt over indholdet af fslendingabok, således
som dette endnu er kendt, omtaler Snorri, at Ari tåk par ok vid mgrg
gnnur dæmi bædi konunga-æfi ... eda enn stortidendi, er ggrzk hgfdu
hér i landi. Disse „stortidender“ kan man med Finnur Jonsson identi-
ficere med oplysninger om vigtige begivenheder i den bevarede fslend-
ingabåk,131 men det er lige så sandsynligt, at Snorri hermed har tænkt
på meddelelser af denne art, som fandtes i åttartala.132 Den parallelle
omtale af konunga-æfi og stortidendi kunne i sig selv tyde herpå, omend
man vel skal være forsigtig med at forudsætte alt for stor konsekvens i
Snorris udtryksmåde.
130 Zeitschrift f. deutsches Altertum LXVI, p. 84.
131 Islendingabåk, p. 6.
132 Således også E. Hagnell, op. cit., p. 119.
53