Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 54

Selve betegnelsen åttartala lægger næppe nogen hindring i vejen for
en sådan antagelse. Ganske vist anvendes denne betegnelse i Islendinga-
boks første tillæg om bispernes slægtsrækker, hvor det berettende element
er indskrænket til en kort angivelse af stedet for stamfædrenes landnam,
men dette udelukker ikke, at den tabte åttartala kan have rummet langt
mere stof af denne art.
Nu kan der ikke være tvivl om, at Snorri har kendt slægtsoptegnelser
fra Aris hånd, som gik ud over, hvad der findes i den bevarede Islendinga-
båk. I Heimskringla-prologens omtale af buriSr, en af Aris vigtige hjem-
melsmænd, nævnes det, at f>uri8s fader Snorri goSi andadisk einum vetri
eptir fail Olaf s konungs ins helga. Kilden for denne oplysning kan næppe
være nogen anden end den Ævi Snorra goda, der er bevaret som tillæg
til Eyrbyggja saga og må henføres til Aris forfatterskab, således som Einar
01. Sveinsson har påvist.133 Om Snorri goSis død hedder det her: Hann
andadist or Sott d enum vij. vetri ens Ixx. aldrs sins, pat var einum vetri
eptir fail Olafs konungs ens helga.134 Såfremt Ævi Snorra goSa kan anses
for en del af åttartala, er det hermed mere end sandsynliggjort, at dette
afsnit har været indeholdt i den bok, Snorri omtaler.
Den mulighed har ganske vist ofte været drøftet, at Ari kunne have
efterladt sig løse notater, som senere forfattere kunne støtte sig på, og
bl. a. Ævi Snorra goSa anses almindeligvis for at have været et sådant
notat.135 At sådanne løse notater fra Aris hånd virkelig har eksisteret
kan naturligvis ikke udelukkes, men der er dog adskillige betænkeligheder
ved at anvende denne teori i praksis uden højst tvingende grund. Det vil
være indlysende, at man ved en sådan antagelse er i stand til at løse så
godt som alle problemer. Men hvor alt er muligt, er intet sikkert. Den
nævnte hypotese giver argumentationen en sådan løshed, at den bør være
den sidste udvej, der gribes til. Imod den taler også, at sådanne løse no-
tater ville have meget ringe muligheder for at blive bevaret og udbredt.
Jeg må derfor anse det for langt rimeligere at opfatte Ævi Snorra
goSa som en bevaret rest af den tabte åttartala, og denne opfattelse kan
også på anden måde begrundes. Ævi Snorra goSa er ikke blot optaget
133 fortalerne til Laxdæla saga og Eyrbyggja saga i tslenzk fornrit V, p. XXXVI,
og IV, p. XI ff.
134 Eyrbyggja saga 1864, p. 125 f.; Islenzk fornrit IV, p. 186.
135 Ibid.; jvf. endvidere H. Hermannsson i Islandica XX, p. 41 ff.; J. Johannesson,
GerSir Landnamabokar, pp. 127 og 212 ; G. Turville-Petre, Origins of Icelandic Lite-
rature, pp. 105 og 243; S. Nordal i Nordisk Kultur VIII:B, p. 189.
54