Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 57

farfader, I’orsteinn, som hans fader, Porgrimr, siges at være døde i en
alder af 25 år.140 Det synes rimeligst at henføre disse oplysninger til sær-
lige ævi’er, men heraf følger naturligvis ikke, at disse må antages at have
været af samme omfang som Snorri goSis. Efter alt at dømme har de
været adskilligt kortere.
De eksisterende henvisninger til Ari angående islandsk personalhistorie
giver ikke direkte anledning til at antage, at flere end de tre ævi’er om
Snorri goSi, Porsteinn rauSr og Ketilbjpm Ketilsson samt muligvis et
par om Snorris forfædre har været indeholdt i åttartala. Det ville dog
sikkert være at trække grænsen for snævert at antage, at åttartalas ind-
hold har været indskrænket hertil. Det er rimeligt at tro, at adskilligt
flere medlemmer af Aris egen slægt og af slægter, som han var fortrolig
med, har fået tildelt en sådan ævi, selv om beviser herfor savnes. På den
anden side er der ingen grund til at formode, at andre end personer fra
disse slægter var omtalt i åttartala. I Hauksbok oplyses det, at Brandr
prior „mest har optegnet Bredefjordingernes slægt11,141 og den rimeligste
forklaring på, at dette kunne siges om Brandr, skønt også Aris slægt
havde hjemme ved Bredefjorden, må være, at Aris optegnelser ind-
skrænkede sig til en mindre kreds af slægter.
I samme retning peger endvidere de slutninger, der kan drages udfra
de islandske annaler. BarSi GuSmundsson og Einar Amårsson har på-
peget, at en meget omfattende del af annalernes oplysninger om den
ældre tid angår de emner, som Ari behandlede i fslendingabok, eller de
slægter, som han vides at have haft særligt kendskab til.142 Det er rimeligt
at slutte heraf, at optegnelser fra Aris hånd direkte eller indirekte ligger
til grund for disse oplysninger i annalerne, men at Ari selv skulle have
forfattet annaler, som af BarSi GuSmundsson antaget, er mere tvivlsomt.
I fslendingabok anføres kun tre absolutte årstal; i øvrigt anvendes der
overalt relativ datering, som ganske vist uden større besvær kan om-
regnes til en absolut. Grundlaget for en annal var givet, men mere tør
heller ikke sluttes.143 De meddelelser i annalerne, som tydeligst peger mod
Ari som oprindelig kilde, angår da også tiden før 1118 og giver således
140 Eyrbyggja saga, kap. III, XI og XII.
141 Hauksbåk, kap. 81, Landnåmabok 1900, p. 36; meddelelsen genfindes i SkarSs-
årbåk, kap. 92, p. 51, og i PårSarbåk, Landnåmabok 1921, p. 61.
142 B. GuSmundsson i Andvari 1936, pp. 32-44; E. Arnorsson, Ari fro di, pp. 51-56.
143 Således også E. Arnorsson, op. cit., p. 56, og Olafia Einarsdottir, Studier i kro-
nologisk Metode, p. 249 ff.
57