Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 59

antages at have været samlet i åttartala, som indgik i Aris værk som et
særligt afsnit ved siden af conunga ævi og et afsnit svarende til den be-
varede Islendingabok, og der er ingen holdepunkter for at antage, at
det har omfattet mere end de slægter, som Ari vides at have haft særlig
tilknytning til.
Ævi Snorra goSa må siges at være den bedste vejleder til at give et ind-
tryk af, hvorledes åttartala var affattet, og den fortjener derfor en nær-
mere beskrivelse. Den indledes med en opregning af Snorri goSis 19 børn,
begyndende med den ældste og fordelt efter Snorris tre hustruer. For
hvert enkelt barn anføres dettes nummer i rækken. Desuden nævnes
Snorris tre trælbåme børn, men her er nummerering udeladt. Der fort-
sættes med en omtale af Snorris afrejse hjemmefra 14 år gammel og en
beskrivelse af hans ophold på Helgafell hos farbroderen og moderen og
hans senere bosættelse sammesteds. I denne forbindelse nævnes også, at
Eyjålfr inn gråi dræbte Gisli Sursson. Længden af Snorris ophold på
Helgafell beregnes i forhold til kristendommens indførelse på Island:
23 år før og 8 efter. Det sidste år, siges det, dræbte Porgestr Lårhallsson
Viga-Styrr. Snorris næste hjem blev Sælingsdalstunga, hvor han boede i
20 år.148 Snorris kirkebyggeri såvel på Helgafell som i Tunga omtales,
og dernæst følger beretningen om hans død 67 år gammel, et år efter
Olaf den Helliges fald, og hans begravelse i Sælingsdalstunga ved den
kirke, han selv havde ladet bygge. Som afslutning anføres hans berømme-
lige efterslægt. Muligvis har dog endnu nogle bemærkninger været til-
føjet ; håndskriftet, som er defekt, slutter med et På ...
Det vil ses, at Ævi Snorra goSa ikke blot indeholder en egentlig slægts-
optegnelse, men tillige oplysninger om en række vigtige begivenheder,
som angik Snorri goSi selv eller hans nærmeste kreds, heraf en del, som
nok kunne karakteriseres med Heimskringla-prologens udtryk stortiSendi.
På tilsvarende måde må de øvrige bestanddele af den tabte åttartala an-
tages at have været udformede; men ud over at tjene som vejledning
ved bedømmelsen af åttartalas struktur tør Ævi Snorra goSa sikkert til-
lige anvendes til belysning af conunga ævis udseende. Oplysningernes
art har naturligvis her været en anden, men komposition og fremstillings-
bredde kan meget vel have været omtrent den samme. Dog må det
erindres, at de enkelte afsnit indenfor conunga ævi, ligesom de enkelte
148 Muligvis er der sket en ombytning af årsangivelserne, således at der her skal
stå 23 og til gengæld 20 ovenfor ved den tilsvarende oplysning angående Helgafell-
tiden. Jvf. E. 01. Sveinsson i Islenzk fornrit IV, p. XXX.
59