Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 64

skal anses for dækket af Aris henvisninger,154 og i andre tilfælde anfører
Ari ingen bestemt hjemmelsmand, men henholder sig til, hvad spacer
menn har fortalt (kap. III), eller nævner blot helt almindeligt, at svå er
sagt (kap. I, II og VII).
Det er iøjnefaldende, at Ari bevidst stræber efter at afhjemle sine
meddelelser med udsagn fra folk, der stod de skildrede begivenheder
nær, eventuelt selv havde oplevet dem. Blandt de anførte hjemmelsmænd
er der derfor også mange, der er så langt ældre end Ari selv, at den
underretning, han hævder at have fået fra dem, må have været meddelt
ham i hans tidlige ungdom, mange år før Islendingabåk blev skrevet.
I betragtning heraf må det overraske, at Ari med så stor sikkerhed kan
henføre de enkelte meddelelser til bestemte hjemmelsmænd. Muligvis
er forklaringen blot den, at Ari som Snorri Sturluson udtrykker det,
var namgjarn ok minnigr, men det er naturligvis heller ikke utænkeligt,
at Ari på et tidligt tidspunkt har foretaget optegnelser af forskellig art.155
Beviser herfor savnes imidlertid. Intet i Islendingabåk kan bevises at
være nedskrevet før 1122.
Skjaldekvad synes ikke at have spillet nogen større rolle som kilder
for Ari. Han anfører i Islendingaboks kap. VII Hjalti Skeggjasons nid-
vers om Freyja, og af Kristni sagas omtale må det som ovenfor (p. 51)
nævnt sluttes, at han også har medtaget Stefnis nidvers om Sigvalde.
Det er imidlertid karakteristisk, at der i begge tilfælde er tale om nidvers.
Den oprindelige fremsigelse af dem er i sig selv historiske tildragelser,
indgår i selve handlingen som årsagsforklaring; de anvendes ikke som i
den senere historieskrivning som blot berettende kilder. Kun FjoSålfs
Ynglingatal synes at danne en undtagelse fra denne regel (jvf. p. 141).
Af skriftlige kilder omtaler Ari selv kun én, nemlig Edmund den Hel-
liges saga, der i Islendingaboks kap. I anføres som kilde for dateringen
af den engelske kong Edmunds død til 870: En pat vas dccclxx. epter
burp Cristz at pvi es ritip es i sggo hans. Konrad Maurer identificerede
i sin tid denne saga med den franske munk Abbo af Fleurys Passio Sancti
Eadmundi, forfattet o. 985, og denne identifikation har fået almindelig
tilslutning indtil nyeste tid.156 I en note til sin mindetale om Ari 1948
154 Eksempler herpå anføres af E. Arnorsson i Ari frådi, p. 77 ff.
155 Jyf. G. Turville-Petre, Origins of Icelandic Literature, p. 106.
156 K. Maurer, Vber die Ausdriicke, p. 531 ; F. Jonsson, hitt. Hist. II, p. 361, og
i Islendingabåk, p. 10; H. Hermannsson i Islandica XX, p. 74 ; E. Hagnell, Are frode,
p. 48; E. Arnorsson, Ari froSi, p. 66; B. Sigfusson, Um Islendingabåk, p. 76.
64