Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 66

Andre skriftlige kilder, som Ari kan antages at have kendt, er i den
tidligere forskning opregnet i anseligt antal. Det må anses for sandsynligt,
at Ari har benyttet Sæmunds skrift (jvf. p. 25), omend dettes betydning
for hans arbejde ikke lader sig nærmere bestemme, og desuden har Isidor
af Sevilla, Beda, Adam af Bremen og udenlandske annaler, især Den
angelsaksiske Krønike, været nævnt.161 I hovedsagen er der dog tale om
løse hypoteser; kun for antagelsen af, at Ari har kendt Beda og Adam af
Bremen, er der fremført argumenter, som har krav på opmærksomhed.
Et tegn på, at Ari havde kendskab til Adam af Bremens værk, har
Bjorn Sigfusson set i den omstændighed, at såvel Adams Gesta som !s-
lendingabåk røber en fejlagtig opfattelse af tidspunktet for pave Leo IX’s
død.162 Adam oplyser, at pave Leo døde samme år som kejser Henrik,
og at disse dødsfald fandt sted i ærkebiskop Adalberts 12. embedsår.163
Ingen af delene er korrekt. Leo IX døde ig. april 1054, Henrik III 5. ok-
tober 1056; Adalbert blev viet til ærkebisp i 1043, vistnok i maj.164 Da
Adam imidlertid kort forinden (ligeledes fejlagtigt) har meddelt, at
synoden i Mainz (1049) fandt sted i 1051, hvilket var ærkebispens
7. embedsår, vil man ved blot at holde sig til Adam af Bremens tekst
få den opfattelse, at Adalberts 12. embedsår faldt i 1056.165 Nu meddeler
Ari i Islendingaboks kap. IX, at Leo IX var pave, da Isleifr Gizurarson
blev viet til biskop,166 og endvidere oplyses det her, at Isleifr var biskop
i 24 år og døde søndagen 6 nætter efter Peters og Pauls messe (29. juni)
80 år efter Olaf Tryggvasons fald, altså efter Aris regning i 1080. Det
fremgår heraf, at Ari har henført Isleifs vielse til året 1056,167 og antager
161 E. Hagnell, op. cit., p. 48 ff.; E. Arnorsson, op. cit., pp. 16, 66 og 167; B. Sig-
fusson, op. cit., p. 76 ff.
162 Op. cit., pp. 27 f. og 76.
163 Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, lib. III, cap. 34, p. 176.
164 Ibid., p. 142 n. 4 og p. 176 n. 1 og 2.
165 Ibid., lib. III, cap. 30, p. 173. Dette punkt, som først giver argumentationen
vægt, er ikke omtalt af Bjorn Sigfusson, men først påpeget af Olafia Einarsdottir i
Studier i kronologisk Metode, p. 22 f.
M6. Håndskrifterne har Leo septimus, hvilket dog utvivlsomt beror på en afskriver-
fejl. Som den senere litteraturs benyttelse af Islendingabåk viser, har den oprindelige
tekst haft IX. Jvf. B. Sigfusson, op. cit., p. 23.
167 I den tidligere forskning har den opfattelse ofte været fremsat, at der ved den
i Islendingabok og Hungrvaka givne oplysning om, at Isleifr var biskop i 24 år, kun
har været tænkt på den tid, hvor han var i funktion på Island, således at det første
år efter vielsen, hvor han ifølge Ari opholdt sig i Norge, ikke har været medregnet.
Se F. Jonsson i Islendingabåk, p. 36, med henvisning til Kålund, Munch og Maurer.
Isleifs vielse skulle herefter have fundet sted i 1055, hvad der bedre end en hen-
66