Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 67

man, at han har støttet sig til Adam af Bremens værk, finder hans ud-
talelse om, at Leo IX var pave på dette tidspunkt, en naturlig forklaring.
Om mere end et indicium for, at Ari har kendt Adam af Bremen, er det
imidlertid ikke tilladeligt at tale i denne forbindelse.
Heller ikke antagelsen af, at Ari har kendt Bedas forfatterskab, er
i den tidligere forskning støttet med mere end indicier.168 Bjom Sigfusson
har fremhævet den almindelige overensstemmelse, som vitterligt er til
stede mellem Beda og Ari i deres sandhedsideal, deres krav til kilderne
og deres anførelse af hjemmelsmænd.169 Navnlig understreger Bj. Sig-
fusson ligheden mellem Bedas prolog til Vita Sancti Cudbercti170 og Aris
prolog til Islendingabåk, uden dog at ville hævde at netop denne prolog
af Beda må have været Aris forbillede.
Denne jævnførelse er ikke uden interesse. Parallellen mellem de to
fortalers beretning om arbejdets udførelse og resultatets forelæggelse for
sagkyndige mænd må vistnok siges at række videre end til den lighed,
som næsten altid er til stede mellem middelalderlige historieskriveres
prologer. Men til mere end formaliteter når man ikke ad denne vej. Når
Bj. Sigfusson betragter Ari som elev af Bedas skole, således som denne
gjorde sig gældende i det 12. århundredes engelske historieskrivning, er
dette vel ikke uden nogen berettigelse. Skulle man henføre Ari til nogen
bestemt europæisk retning, måtte det snarest blive denne. Men dette
er ikke ensbetydende med, at Ari har siddet inde med et førstehånds-
kendskab til Bedas forfatterskab. Tanken er i sig selv sandsynlig, men
bevis foreligger ikke.
Islendingabok indeholder imidlertid andre meddelelser end de af Bj.
Sigfusson fremhævede, som giver grund til at antage, at Ari har kendt
læggelse af begivenheden til året 1056 lader sig forene med Hungrvaka-håndskriftemes
oplysning om, at Isleifr blev bispeviet på pinsedag in) nåttum fyrir Columba messu
(Biskupa sogur I, p. 62). Det må imidlertid forekomme temmelig usandsynligt, at Ari,
som selv var præst, skulle have tillagt opholdet på Island større betydning end selve
bispevielsen, og det er da også værd at bemærke, at de islandske annaler alle regner
med, at Isleifr blev viet i 1056 og vendte tilbage til Island i 1057 (Islandske Annaler,
pp. 18, 108, 250, 318 og 470). Dette medfører, at den i Hungrvaka meddelte datering
må rettes til xiiij nåttum, hvilket også er sket i udgaverne. Rigtigheden af denne ret-
telse er yderligere bestyrket ved H. Bekker-Nielsens påvisning af, at ærkebiskop
Adalbert af Bremen, som viede Isleifr, opholdt sig i Italien i forsommeren 1055
(Bibliotheca Arnamagnæana XX, p. 335 ff.).
168 Jvf. dog nedenfor p. 80 n. 190 om (Mafia Einarsdottirs forskningsresultater på
dette punkt.
169 Op. cit., p. 76 ff.
170 Opera minora, p. 45 ff.
67
L.