Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 68

såvel Beda som Adam af Bremen. I begge tilfælde drejer det sig om
kronologiske oplysninger, men disse er kun fuldt forståelige i sammen-
hæng med en redegørelse for Aris tidsregning som helhed.
De henvisninger til Ari som kilde, der forefindes i den senere norrøne
historieskrivning, viser med al tydelighed, at man tillagde hans krono-
logiske oplysninger stor vægt (jvf. ovenfor p. 49 ff.). Oddr Snorrason
nævner Ari på linie med Sæmundr i forbindelse med en oplysning af
denne art (Hakon jarls regeringstid), og Snorri Sturluson synes endog
at have foretrukket Aris udsagn fremfor Sæmunds og regnet ham for
højeste autoritet på området. I endnu højere grad, end hvor talen var
om Sæmundr, er der således grund til at ofre Aris tidsregning særlig
opmærksomhed.
Det kildemæssige grundlag, som står til rådighed herved, er imidlertid
ikke af ganske samme karakter som det, der kunne tjene til belysning af
Sæmunds beregninger. Der er intet Noregs konunga tal, som giver en
fuldstændig oversigt over de regeringslængder, Ari tillagde de norske
fyrster, men til gengæld giver navnlig Islendingabok langt bedre udgangs-
punkter for en belysning af Aris arbejdsmetode på dette område, end
nogen af de eksisterende oplysninger giver for Sæmunds vedkommende.
Aris kronologiske oplysninger har som Sæmunds først og fremmest
bestået af meddelelser om længden af tidsrum og i relative dateringer,
men desuden bringer Ari oplysninger om sine personers alder på givne
tidspunkter.
Til første kategori hører Islendingaboks angivelser af lovsigemændenes
og de islandske bispers funktionstid og ligeledes den i kap. III givne op-
lysning om, at Island blev helt bebygget i løbet af 60 år. Desuden de
enkelte overleverede oplysninger om den regeringstid, Ari tillagde de
norske fyrster: Islendingaboks kap. I omtaler, at „det siges“, at Harald
Hårfager var konge i 70 år, Oddr anfører såvel Ari som Sæmundr som
kilde for oplysningen om, at Hakon jarl regerede i 33 år efter Harald
Gråfelds fald (herom videre nedenfor), og Snorri Sturluson nævner Ari
som hjemmel ved sine meddelelser om, at Hakon jarl havde styret sin
fædrenearv i Trondheimen i 13 år, da Harald Gråfeld faldt, og at Olaf
den Hellige var konge over Norge i 15 år, heri medregnet det år, da
han og Sven jarl begge var i landet, og det år, da han forlod Norge
for at rejse østpå (jvf. ovenfor p. 49 ff.). Herhen hører også oplysnin-
68