Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 70
blev overskredet. ASalbjamarson nærer ingen tvivl om, at Ari — som
Snorri Sturluson — har ladet Harald regere 73 år ialt og dø 83 år gam-
mel.171 ASalbjamarsons opfattelse på det sidste punkt vil senere blive be-
kræftet (nedenfor, p. 252), og hans principielle betænkelighed ved at
anerkende de nævnte runde tal som nøjagtige angivelser fra Aris side må
ligeledes anses for berettiget. Også Aris oplysning om, at Island blev be-
bygget i løbet af 60 år, bør sikkert opfattes som en omtrentlig angivelse.
Betragter man de ovenfor anførte tre grupper af kronologiske med-
delelser hos Ari, vil det bemærkes, at både oplysninger om længden af
tidsrum, relative dateringer og aldersangivelser er at finde såvel i Islend-
ingabok som i meddelelser, der må henføres til conunga ævi og åttartala.
Overalt har disse tre kategorier af oplysninger øjensynlig været grund-
pillerne i Aris tidsregning. Det er også værd at bemærke, at islandske og
norske begivenheder til stadighed jævnføres. Uanset at Aris oplysninger
må antages at have været fordelt på tre særskilte afsnit, har den ind-
byrdes placering i tid af de skildrede tildragelser overalt været klar. I
Islendingaboks slutning udvides så synsfeltet, og bisp Gizurs død anbringes
i en europæisk ramme.
Den opdeling af Aris kronologiske oplysninger i tre forskellige kate-
gorier, som her er forsøgt, har dog mere teoretisk end praktisk interesse.
I virkeligheden står alle disse meddelelser i nær indbyrdes forbindelse til
gensidig støtte og kontrol. Det bedste eksempel herpå er vel Ævi Snorra
goSa, hvor man tydeligt sporer samspillet mellem de tre faktorer: Snorris
alder på forskellige tidspunkter, længden af hans ophold forskellige steder
og den relative datering i forhold til kristendommens indførelse og Olaf
den Helliges fald. Af interesse i denne forbindelse er også Snorri Sturlu-
sons oplysning om, at Harald Gråfeld herskede i 15 år. Snorri anfører
ikke direkte Ari som kilde for denne meddelelse, men at den er i over-
ensstemmelse med Aris regning fremgår af, at Snorri udtrykkelig henviser
til ham ved oplysningerne om, at Sigurd jarl blev indebrændt 2 år efter
Hakon den Godes fald, og at Hakon jarl havde været i besiddelse af sin
fædrenearv i 13 år, da Harald Gråfeld blev dræbt (ovenfor p. 49). En
relativ datering og en tidsrumslængde giver her tilsammen længden af et
andet tidsrum, og det må antages, at Aris og andre „vise mænds“ bereg-
ninger netop er foretaget på denne måde samt ved jævnførelse med per-
sonernes alder på givne tidspunkter.
171 Om de norske kongers sagaer, p. 31 f.
70