Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 72
Den ansættelse af Olafs trældomsperiode til g år, som bringes her, stem-
mer ikke med de ovenfor anførte 6 år, skønt den utvivlsomt refererer
hertil. Da de 6 år imidlertid passer i regnestykket, må denne angivelse
betragtes som den rigtige, og de 9 år følgelig som en skrivefejl, der må gå
tilbage på det for AM og Sth. fælles forlæg.
Endvidere er der ved Odds sidste oplysninger skabt uklarhed om Aris
ansættelse af Olaf Tryggvasons alder ved ankomsten til Norge. Der kan
nemlig ikke være tvivl om, at den sidstnævnte aldersangivelse, AMs
27 år, Sth.s 26, skal identificeres med den førstnævnte, hvor AM har
22, Sth. 32 år. Dette er ifølge Oddr Aris regning. Den anden beregning,
der skyldes sumir menn frodir, har efter AM, som her må repræsentere
originalen, angivet Olafs alder til 32. Nu er det klart, at Sth.s først-
nævnte 32 år beror på en fejl, og valget står således imellem AMs 22
og 27 og Sth.s 26. Til fordel for det sidstnævnte tal taler, at det passer
bedst med det øvrige regnestykke (32 -i- 6 (trældomstiden) =26). Men
bortset herfra har AMs nøjagtighed vist sig at være større end Sth.s, og
det er derfor sin sag uden videre at underkende dets angivelser på dette
punkt til fordel for Sth.s.
Den ene af AMs aldersangivelser, nemlig de 27 år, kan da også be-
kræftes på anden måde. SigurSur Nordal har gjort opmærksom på, at
Snorris datering af Tryggves død til 6 år efter Sigurd jarls drab173 må
antages at hidrøre fra Ari, idet denne i anden forbindelse ses at have
benyttet Sigurds fald som et tidsbestemmende punkt.174 Hvis Ari har
regnet Hakon jarls regeringstid på 33 år fra faderens fald og ikke, således
som Oddr oplyser, fra Harald Gråfelds, ville Olaf Tryggvason herved
få en alder af 27 år (33-5-6) ved sin ankomst til Norge. Tager man
hensyn hertil, må de i AM-red. af Odds Olåfs saga først anførte 22 år
altså opfattes som en skrivefejl (xxii for xxvii).175
Denne argumentation rummer vel i sig selv væsentlige usikkerheds-
momenter, men den bekræftes ved, at det i Den største saga om Olaf
Tryggvason, i en forbindelse hvor Ari citeres to gange, siges, at Olaf var
7 år gammel ved Harald Gråfelds fald.176 Regner man Hakons 33 år
173 Den store Saga om Olav den Hellige I, p. 22.
174 S. Nordal, Om Olaf den Helliges Saga, p. 184.
176 Således også B. ASalbjarnarson, op. cit., p. 43, jvf. i øvrigt A. Gjessing, Konge-
sagaens Fremvæxt II, pp. 23-30, hvis argumentation ganske vist indeholder adskillige
tvivlsomme punkter, men hvis hovedresultat angående Aris regning falder sammen
med det ovenfor anførte.
176 Olåfs saga Tryggvasonar en mesta I, p. 96.