Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Qupperneq 74

efter kong Edmunds død, et år eller to før Harald Hårfager døde at tglo
spacra manna; Erik den Røde slog sig ned på Grønland 14 eller 15 år
før kristendommens indførelse på Island at pvi er sd talpi fyrir Porkeli
Gellissyni å Grcenlannde er sialfr fylgpi Eirike enom raupa ut; Olaf
Tryggvason faldt samme sommer som kristendommen blev vedtaget på
Island at sggo Sémundar prestz etc.
Enkelte af Aris meddelere havde på denne måde udført så vidtræk-
kende beregninger, at de kunne oplyse Ari om, at Islands bebyggelse fra
Norge indledtes i Harald Hårfagers dage ved den tid, da Ivar, Ragnar
Lodbrogs søn, lod den engelske konge Edmund den Hellige dræbe. Det
fremgår tydeligt af den hjemmel, som Ari anfører for denne oplysning,
at det her meddelte ikke var noget, som alle vidste, men resultatet af en
beregning, der ikke var hvermands sag. Oplysningen er givet efter be-
regning og tælling - at etion oc tglo - af Aris fostbroder Teitr, den
viseste mand Ari havde kendt, Aris farbroder borkcli Gellisson, som
huskede langt tilbage, samt af buribr, Snorri goSis datter, som var i be-
siddelse af omfattende og sikre kundskaber.179
Imidlertid lægger Ari ikke skjul på, at denne beregning er behæftet
med en vis usikkerhed. Ingolfs første rejse til Island dateres vel nøjagtigt:
den fandt sted, da Harald Hårfager var 16 år gammel, således som det
„med sandhed siges“; men hans anden rejse tidsfæstes kun omtrentligt
med ordene „nogle få år senere'1, skønt denne dog var nok så afgørende,
da det var den, der indledte landnamstiden. Også i forhold til engelsk
historie er denne sidste begivenheds datering omtrentlig hos Ari. Han
siger ikke, at Islands første bebyggelse fandt sted samme år som Edmund
blev dræbt, men blot „ved den tid" - i pann tip - da dette skete. Hertil
svarer også oplysningen om, at Island blev helt bebygget i løbet af 60
år, „således som vise mænd har sagt", og at Hramn Hæingsson overtog
lovfremsigelsen „på denne tid" — pvi nér — dvs. ved landnamstidens af-
slutning, et år eller to før Harald Hårfagers død „efter vise mænds be-
regning" og 60 år efter kong Edmunds drab.
179 A. G. van Hamel har i Arkiv f. nord. filologi XLVII, p. 207 {., fremsat den
formodning, at synkroniseringen af landnamstidens begyndelse og kong Edmunds drab
gik tilbage til samtaler mellem Ingolfr Arnarson og Vilborg, som var gift med land-
namsmanden I>orSr skeggi på SkeggjastaSir, og som i Landnamabok i Hauksbok (kap.
11) siges at have været Osvaldz dottur konungs ok Vlfrvnar ennar vbornu dottur
Eatmundar Engla konungs. Denne fantasifulde hypotese kan dog ikke siges at stemme
alt for godt med Aris udsagn om, at synkroniseringen var et resultat af hans hjemmels-
mænds beregninger.
74