Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 78

af Thangbrand tre år gammel, et år før kristendommen blev indført på
Island. Men i samme forbindelse daterer Ari bisp Isleifs død til lxxx.
vetra epter O laf s fail Tryggva sonar, og Halls død siges at være faldet
å enom x. vetri epter andlåt Isleifs byscops. Året for Olaf Tryggvasons
fald er åbenbart et lige så sikkert udgangspunkt for Ari som tidspunktet
for Edmund den Helliges drab.
Islendingabok indeholder kun tre egentlige årstal: 604, 870 og 1000.
Disse anføres ganske parallelt som dateringer epter burp Cristz. Årstallet
870 angives udtrykkeligt som hentet fra Edmunds „saga“ ; 604 må anses
for lånt fra Beda. På denne baggrund må det synes rimeligst at antage,
at Ari også har hentet årstallet 1000 fra en skriftlig kilde, og der kan
her kun være tale om én: i hele den bevarede europæiske litteratur før
Ari omtaler alene Adam af Bremen Olaf Tryggvasons fald, og i for-
bindelse hermed anfører Adam en datering, der kan opfattes som gæl-
dende året for dette. Efter selve omtalen af slaget og Sven Tveskægs
ordning af forholdene i Norge skriver Adam af Bremen: Interea mille-
simus ab incarnatione Domini annus feliciter impletus est, et hic est
annus archiepiscopi xnus.ise Årstallet 1000 for Olaf Tryggvasons fald
kunne hentes hos Adam af Bremen, og der kan næppe være tvivl om, at
Ari virkelig har gjort dette. Kun på denne måde forklares den påfaldende
overensstemmelse i anførelsen af de tre årstal 870, 604 og 1000, og det
bliver også herved forklarligt, at Olaf Tryggvasons fald er et så vigtigt
udgangspunkt for dateringer hos Ari, at selv Olaf den Helliges fald tids-
fæstes i forhold hertil. Olaf den Hellige faldt, siges det i Islendingabåks
kap. VIII, 30 år efter Olaf Tryggvason, men årstallet 1030 anføres ikke.
I Islendingaboks slutning drager Ari da også årstallet 1000 frem side-
ordnet med 870 og 604 i forbindelse med omtalen af bisp Gizurs død.
Samme år som Gizurr døde pave Paschalis II, patriarken af Jerusalem
og kongerne af Jerusalem, Sverige og Byzans, oplyser Ari. To år efter var
der aldamot: en månecyklus afsluttedes, og en ny begyndte. Da havde
Eystein og Sigurd været konger i Norge i 17 år. Det var 120 år efter
Olaf Tryggvasons fald, 250 år efter kong Edmunds drab og 516 år efter
pave Gregors død - pat verpr allt samann mcxx £r. Som det vil ses an-
føres årstallet x 120 ikke direkte, men Ari bestemmer tidspunktet for det
nævnte månecyklusskifte ved at angive afstanden i tid fra de tre begiven-
heder, han havde dateret epter burp Cristz. Alligevel er det klart, at Ari
186 Gesta Hammaburgensis ecclesiæ pontificum, lib. II, cap. 42, p. 101.
78