Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 85

II
KONGEKRØNIKEN I
HEIDREKS SAGA
I Heibreks saga (Hervarar saga ok HeiSreks konungs), som almindelig-
vis henføres til anden halvdel af 13. årh., dannes afslutningen af en
kortfattet kongekrønike, der omfatter kongerne af Angantyrs æt.1 De
sidste konger, der nævnes, er Halstens sønner Filip og Inge, af hvilke
den første omtales som død, den anden ikke. Om denne kongekrønikes
oprindelse har afvigende meninger været fremsat. De vigtigste bidrag
er ydet af Henrik Schiick og Lauritz Weibull.2
Udfra omtalen af Filip og Inge (den Yngre) har Schiick ment at
måtte datere krønikens oprindelige affattelse til tiden mellem 1118, året
for Filips død, og ca. 1125, da Inge døde. Alene denne affattelsestid
viser for Schiick mod Ari borgilsson som forfatter, og hertil kommer,
at Schiick kan udpege en hjemmelsmand for Ari, som ville have været
i stand til at give de fornødne oplysninger. Denne hjemmelsmand er
Markus Skeggjason, som ifølge Skdldatal var den svenske konge Inge
Stenkilssons skjald. Senest 1084 var Markus tilbage på Island - han var
lovsigemand 1084-1107 - og Ari nævner ham udtrykkelig som kilde
angående lovsigemændene. Hertil svarer smukt, at kongekrøniken i
HeiSreks saga viser rig viden om begivenhederne under kong Inge ind-
til o. 1080, men efter dette tidspunkt ingen begivenheder ved at med-
dele og blot fører kongelisten frem til 1118. At Ari virkelig har siddet
inde med nogen viden om svenske forhold, beviser endvidere omtalen
af Filips død i Islendingaboks kap. X. Som kongekrøniken nu foreligger
1 HeiSreks saga, udg. ved Jon Helgason, pp. 156-61 ; F. Jonsson, Litt. Hist. II,
2. udg., p. 832 f. Det er tvivlsomt, om kongekrøniken har hørt med til den oprinde-
lige saga, eller om den er en senere tilføjelse. Spørgsmålet er dog uden betydning her.
2 Henrik Schiick i Arkiv f. nord. filologi XII (1896), pp. 217-22, og i Sveriges
forkristna konungalångd. Upsala universitets årsskrift 1910; Lauritz Weibull, Kritiska
undersokningar, pp. 171-77.
85