Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Qupperneq 92

saga eller en hermed nært beslægtet tradition, en anden mod Skjpld-
unga saga eller en tradition, som er beslægtet med denne. Ynglingeme
og Skjoldungerne krydser én gang hinandens vej på skæbnesvanger vis,
nemlig da Ynglingen Ingjald Ildråde af frygt for Ivar Vidfadme brænder
sig selv og sin hird inde. Netop på dette sted forekommer i HeiSreks sagas
kongekrønike den af Heinzel omtalte ujævnhed (Ivårs underlæggelse af
Danevælde og Saxland omtales to gange). Det er øjensynlig ikke blot to
slægtstraditioner, men også to skrevne kilder, der her krydser hinanden.
Er noget mere nærliggende at slutte, end at den ene af disse skrevne
kilder har været en skildring af Ynglingerne, den anden en skildring af
Skjoldungerne? Dette spor synes værd at følge videre.
Skjpldunga sagas overlevering er som allerede nævnt særdeles slet. For-
uden de bevarede brudstykker, der bedst er udgivet af Carl af Petersens
og Emil Olson,16 haves Amgrimur Jonssons latinske gengivelse af en
mere, men ikke helt fuldstændig tekst,17 hvortil slutter sig slægtsrækkeme
i Flateyjarbok18 samt det i håndskriftet AM 415 4to optegnede Lang-
feSga tal fra O din.19 Hertil kommer ganske vist, at en række værker har
optaget stof, hentet fra en Skjgldunga saga, hvorved yderligere oplys-
ning kan vindes, omend kun i spredte glimt. Blandt disse værker skal
her blot nævnes Snorris Ynglinga saga.20
Sammenligner man nu først kongekrøniken i HeiSreks saga med Spgu-
brot, vil man, foruden den i det foregående nævnte overensstemmelse,
finde enkelte slående paralleller. Kongekrøniken omtaler, at Ivar Vid-
fadme vann hlut Eingiands; pad er kallad JVordumbraland (p. 15612) ;
en tilsvarende bemærkning om Ivar savnes vel i Spgubrot, men det siges
her, at den engelske kong Adalbrikt lagbi undir sik pann hluta Englandz,
er Norbim.bra-land heitir; pann hlut atti Hringr konungr ok a8r Haralldr
konungr (p. 2517). Også på andre punkter stemmer de to værkers op-
fattelse af Ivar Vidfadmes imperium overens. Kongekrøniken nævner
Curland, Saxland og Estland og aull austurriki allt til Gardarikis (p.
16 Sggur Danakonunga, pp. 3-25.
17 Meddelt af Axel Olrik i Årb. f. nord. Oldk. 1894; senere udgivet af Jakob Bene-
diktsson i Bibliotheca Arnamagnæana IX, jvf. oversigten i Bibi. Arn. XII, p. 108 f.
18 Flateyjarbåk I, p. 26 f.
19 Trykt i Scriptores rerum Danicarum I, p. 5 f., og i AljræSi islenzk III, p. 58 f.
20 I øvrigt henvises der til Olriks og Benediktssons redegørelser, samt til Bjarni
GuSnasons indtrængende undersøgelse Um Skjoldungasogu (1963).
92