Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 95

klare, hvorfor denne skulle vige af fra sin kilde. Skjgldunga saga der-
imod, som viser kendskab til en langt rigere overlevering, kan bedre
antages at have gjort dette. Mere end en hypotese er dette sidste dog
ikke. Det væsentlige resultat er, at kongekrønikens Skjoldungerække må
anses for bygget på en kilde, der er ældre end Skjpldunga saga og følge-
lig også ældre end de heraf afhængige skrifter, bl. a. Ynglinga saga.
Jeg går herefter over til en nærmere betragtning af kongekrønikens
skildring af Ivar Vidf admes angreb på Svearige og Ingjald Ildrådes
indebrænding. Både Heimskringlas Ynglinga saga og den latinske Histo-
ria Norvegiæ indeholder paralleller hertil, som følgende tryk vil vise:24
Heidreks saga
p. 156
Hist. Norv.
MHN, p. 102
Ynglinga saga
Hkr. I, p. 72 ff.
Iuar hinn vidfadmi kom
med her sinn i Suiavelldi,
sem seigir i konga sogum,
enn Ingialldur kongur hinn
illråde hræddist her hans
og brendi sig sialfur [inne]
med allri hird sinni a peim
bæ, er [a] Ræningi heitir.
Iuar inn vidfadmi lagdi pa
vndir sig allt Suiavelldi;
... Ingialdr ...
timens Ivarum
cognomine
withfadm re-
gem tune tem-
poris multis for-
midabilem se
ipsum eum Om-
ni comitatu suo
cenaculo inclu-
sos igne cre-
mavit.
fvarr inn viSfaSmi kom å
Skåni ... ok dro pegar her
mikinn saman, for pegar
upp å SvipjoS. . .. Ingjaldr
konungr var på staddr å
Ræningi at veizlu, er hann
spurSi, at herr Ivars kon-
ungs var par nær kominn ;
pottisk Ingjaldr engan styrk
hafa til at berjask viS Ivar;
... Toku pau Åsa pat råS,
er frægt er orSit, at pau
gerSu folk alt dauSa-drukk-
it, siSan létu pau leggja
eld i hpllina; brann par
hpllin ok alt folk, pat er
inni var, meS Ingjaldi kon-
ungi; svå segir PjoSolfr: ..
Ivarr viSfaSmi lagSi undir
sik alt Sviaveldi; hann
24 Overensstemmelsen mellem HeiSreks saga, Heimskringla og Historia Norvegiæ
pa dette sted er bemærket allerede af A. Gjessing i Kongesagaens Fremvæxt I, p. 22
n- 1, og er senere kommenteret af H. Schiick i Sveriges forkristna konungaldngd,
P- 22 f., og af L. Weibull i Kritiska undersokningar, p. 176.
95