Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 97

han pludselig skulle have skubbet Snorris fremragende skildring fra sig
og foretrukket HNs knappe latinske tekst. Alene dette taler stærkt imod,
at krøniken kan have Hkr. som kilde, og en anden omstændighed taler
ligeledes herimod. Hkr. oplyser at Ivar Vidfadme vandt inn vla hlut Eng-
landz, kongekrøniken at det var hlut Einglands; pad er kallad Nord-
umbraland. At udlede kongekrønikens oplysning af Hkr.s meddelelse er
kun muligt, hvis man antager, at forfatteren var i besiddelse af en sær-
deles dristig konstruktiv fantasi. Det omvendte ville derimod være muligt,
da Snorri har vidst, at Northumberland regnedes for en femtedel af
England.28 Allerbedst løses problemet ved antagelse af en kilde, som
har givet både navn og brøkdel, og dertil de oplysninger om Ivar Vid-
fadmes imperium, som kongekrøniken har ud over Hkr.; men det er
ikke strengt nødvendigt at antage dette. Hovedsagen er, at det må be-
tragtes som udelukket, at krønikens forfatter kan have udledt sin oplys-
ning af Hkr.s fremstilling. Konklusionen kan kun være én: fælles kilde.
Om forholdet mellem fremstillingerne i kongekrøniken og HN er det
allerede bemærket, at kongekrøniken har en viden, som HN mangler
(stednavnet Ræning og tilnavnet hinn illråSi). Kongekrønikens tekst
kunne her forklares som en kombination af HNs, Aris og I>jåSålfs op-
lysninger ; men dels må en sådan løsning anses for rigeligt indviklet, dels
bliver det ved antagelse af en sådan kombination vanskeligt at forklare
de omgivende oplysninger, som stemmer med Hkr., men ikke med HN.
Kongekrønikens kilde kan ikke være HN, og Snorris Ynglinga saga tør
den heller ikke identificeres med. Der peges således tilbage mod et kilde-
grundlag, som er fælles for alle tre værker.
Denne kilde må have meddelt, både at indebrændingen fandt sted i en
gildeshal (HN - Hkr.), at stedets navn var Ræning (HeiSreks saga -
Hkr., som dog her kan have sin viden fra bjoSolfr), og at Ingjald havde
tilnavnet hinn illraSi (HeiSreks saga — Hkr.). Den må endvidere, på
grund af den nære verbale overensstemmelse mellem kongekrøniken og
Hkr., antages at have været forfattet på norrønt mål. HN og Hkr. har
benyttet den ved skildringen af Ynglingekongeme; HeiSreks saga ses
kun at have benyttet den her, hvor Skjoldungernes vej krydser Ynglin-
gemes, men ikke i det umiddelbart følgende; gentagelser i HeiSreks
saga på dette sted tyder på sammenarbejdning af to forskellige kilder.
28 Heimskringla I, p. 170, hvor landsdelens overdragelse til Erik Blodøkse omtales;
jvf. Orkneyinga saga, p. 14, hvor det samme siges.
7 Bibliotheca Arnamagnæana xxvi
97