Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 99

var rikur kongur. A hanz
dogum hofst til rikis i Nor-
ege Haralldur harfagri, er
fyrstur kom einvalldi i Nor-
eg sinna ættmanna. Biom
hiet son Eirikz kongz at
Vppsolum; hann tok riki
eptir faudur sinn og riedi
leingi. Synir Biamar vom
t>eir Eirikur inn sigursæli
og Olauur; Jjeir toku riki
eptir faudur sinn og kong-
dom. Ola(uur) var fadir
Styrbiamar inz sterka. A
t>eirra dogum andadist Har-
alldur kongur enn harfagri.
var Eiricr konungr at
Uppsaulum i SviSioS
Emundar son. hann
anSaSiz }?a er Har-
alldr var n§r tvitøgr.
Eptir hann var kon-
ungr i SviSioS Biomn
son hans. hann varS
sottdauSr. Eptir hann
voro konungar i Svi-
SioS synir hans Olafr
faSir Styrbiarnar. oc
Eiricr enn sigrsgli er
lengi var konungr i
SviSioS.
konungr inn harfagri
hafSi verit x. vetr
konungr i Noregi.
Eptir Eirik var kon-
ungr i SviJjjoS Bjørn,
sonr hans, 1. vetra;
hann var faSir jaeira
Eiriks ins sigrsæla ok
Olåfs, føSur S tyr-
fa j arnar.
Navnlig overensstemmelsen mellem HeiSreks saga og OH er her iøjne-
faldende ; især bemærkes oplysningen om, at Erik var konge i Uppsala,
da Harald Hårfager hofse til rikis i Noregi. Denne bemærkning alene
forekommer mig at være tilstrækkelig grund for antagelse af skriftligt
slægtskab på dette sted. Også i det følgende er de to fremstillinger
parallelle, men her dog uden så prægnante enkeltheder som den allerede
anførte. Det vil imidlertid være nyttigt tillige at betragte Hkr .s frem-
stilling af samme emne. Det ses let, at Hkr. her slutter sig nærmere til
OH, end nogen af disse to værker slutter sig til HeiSreks saga. Dette
nære samhør ville lettest forklares ved antagelse af, at Snorri ved af-
fattelsen af Hkr. havde anvendt sit eget tidligere værk som kilde; men
visse afvigelser er til stede. Jeg lægger i denne forbindelse ingen vægt på,
at OH daterer Eriks død til det tidspunkt, da Harald Hårfager var ca.
20 år gammel, mens Hkr. bestemmer samme tidspunkt ved at meddele,
at Harald da havde været io år konge i Norge. Snorri oplyser andet-
steds (Hkr. I, p. 98), at Harald var 10 år ved sin tronbestigelse, så her
er der kun tale om en variation af udtryksmåden. Vigtigere er det at
bemærke Hkr .s oplysning om, at Eriks søn Bjørn var konge i 50 år.
Dette savner modstykke i OH, men i HeiSreks saga siges det, at Bjørn
regerede leingi. Af interesse er det tillige, at der ved omtalen af Bjørns
sønner er større overensstemmelse mellem HeiSreks saga og Hkr. end
mellem nogen af disse og OH; man bemærke rækkefølgen og ordet

99