Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 107

Knytlinga saga, har tværtimod vist, at disse tre værker, i hvert fald på
parallelstedeme, gengiver det fælles forlæg nøjagtigt, medens Snorri og
Orkneyinga sagas forfatter har benyttet det mere frit.
Parallelstedet mellem kongekrøniken i HeiSreks saga og HN-OH-Hkr.
ved omtalen af Ivar Vidfadme og Ingjald Ildråde er ovenfor (p. 98)
karakteriseret som et indskud fra en Ynglingekrønike i en Skjoldunge-
krønike, og der er i denne forbindelse anført træk, som peger mod Ari
borgilsson som denne Ynglingekrønikes forfatter. Men heller ikke for
„Skjoldungekrønikens“ vedkommende kan der peges på nogen mere
sandsynlig forfatter end Ari. Under alle omstændigheder må der være
tale om et vidt udbredt norrønt værk fra 12. årh., som har ført frem-
stillingen frem til ca. 1120. Denne Skjoldungekrønike har som vist
(p. 93) indeholdt adskillige afvigelser fra den kendte Skjpldunga saga,
og den har i modsætning til denne medtaget den svenske gren af Skjold-
ungeslægten, Lodbrogsønnen Bjørn Jemsides efterkommere. Fremstil-
lingens øgede bredde ved skildringen af den sidste tid før ca. 1080
tyder på, at forfatteren her har kunnet henholde sig til en velunderrettet
kilde, og her kommer, som Henrik Schiick har henledt opmærksom-
heden på, Aris vigtige hjemmelsmand, den islandske lovsigemand fra
1084, Markus Skeggjason, der havde været den svenske kong Inge den
Ældres skjald, naturligt ind i billedet.
Hvor langt tilbage Markus’ viden rakte kan ingen vide, men at den
har dækket det forudgående århundrede eller måske mere, må anses
for sandsynligt. Det er imidlertid værd at bemærke, at kongekrønikens
første del betragter begivenhederne under dansk synsvinkel; det er
konger i Reidgotaland, som i den middelalderlige islandske litteratur
opfattedes som et navn for Jylland, eller i Danavelldi, Danariki, Dan-
mprk, der er tale om. Dette gælder frem til Ragnarsønnerne; herefter
høres der i kongekrøniken kun om den svenske gren. Men det er ikke
vanskeligt at forestille sig en hertil svarende krønike, som førte den
danske gren, Sigurd Orm-i-øjes efterslægt, videre - en deling altså, som
ville svare til kongerækkeme fra Ragnar Lodbrog i AM 415 4to, hvis
svenske række, som ovenfor (p. 100) omtalt, netop må antages at gå til-
bage på den nævnte Skjoldungekrønike. Efter alt at dømme må denne
identificeres med den konunga-æfi i Danmprk, som Ari ifølge Heims-
kringla-prologen medtog i sin båk, og denne må altså, skønt Snorri ikke
omtaler det, antages at have indeholdt en konunga-æfi også for Sveriges
vedkommende.
107