Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 108
I sin kommentar til Sturlunge-slægtstavlen fra o. 1230 i Diploma-
tarium. Islandicum gjorde J6n SigurSsson opmærksom på, at denne
stamtavle måtte anses for bygget på en ældre fortegnelse over Oddi-
slægten, som muligvis var forfattet af Sæmundr Sigfusson, der hermed
havde påvist sin slægts herkomst fra Skjold, Odins søn.36 Denne tanke
er blevet almindeligt accepteret indenfor nyere forskning. Einar 01.
Sveinsson har fortsat den anviste linje ved at henføre også selve Skjgld-
unga saga til kredsen omkring Oddi, og Bjarni GuSnason har i tilslut-
ning hertil fremhævet stamtavlens afgørende betydning for Skjpldunga
sagas forfatter som dennes formentlig eneste skriftlige kilde.37
Rigtigheden af teorien om Oddi-slægten som ophav til den almindelige
islandske overlevering om Skjoldungerne skal her på ingen måde be-
strides; kun må jeg tage forbehold overfor Einar 01. Sveinssons, af
Bjarni GuSnason gentagne påstand „aS allar islenzkar Skjoldunga-
ættartolur séu af einum stofni“.38 De væsentlige afvigelser mellem slægts-
rækkerne i HeiSreks sagas kongekrønike og Skjpldunga saga, som er
påvist ovenfor (p. 93), kan efter min opfattelse kun forklares ved, at
kongekrønikens forfatter har støttet sig på en kilde, der var forskellig
fra Skjgldunga saga og dermed også fra Oddi-slægtens stamtavle, og
efter de resultater, der er fremgået af den videre undersøgelse af konge-
krønikens forhold til anden islandsk historieskrivning, må jeg anse det
for rimeligt at slutte, at denne kilde har været Aris conunga ævi. De
paralleller mellem kongekrøniken og Sggubrot, som ovenfor (p. 91 ff.) er
påpeget, finder herefter en naturlig forklaring ved antagelse af, at også
Skjpldunga sagas forfatter har hentet stof fra Ari,39 skønt han på de
punkter, hvor Aris slægtsrækker var i uoverensstemmelse med de fra
Oddi (Sæmundr?) hidrørende, gav de sidstnævnte fortrinet.
36 Dipi. Isl. I, p. 502 f.
37 E. 01. Sveinsson i Studia Islandica 1, pp. 14 f. og 39 ff.; jvf. S. Nordal i Nordisk
Kultur VIII:B, p. 191; B. GuSnason, Um Skjoldungasogu, pp. 153-59 og 180.
38 E. 01. Sveinsson, op. cit., p. 14; B. GuSnason, op. cit., p. 164.
39 Jeg vil altså ikke som B. GuSnason (p. 146 f.) helt afvise den af Vigfusson i
indledningen til Sturlunga Saga, p. xc, fremsatte formodning om, at den ældste del
af Skjpldunga saga „may have been derived from Ari’s Æfi Dana-konunga.“