Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 110

Siegfried Beyschlag har afvist såvel Ari som Sæmundr som mulig
kilde.5
Disse forskelligartede opfattelser er dog langtfra lige vel begrundede.
Kohts antagelse af Sæmundr som kilde for HNs Ynglingerække er
egentlig kun betinget af, at han mener at måtte afvise Gjessings antagelse
af Ari som kilde herfor, og at Finnur Jonsson og J. de Vries har sluttet
sig til Kohts hypotese vejer ikke tungt, da ingen af disse forskere har for-
søgt at styrke den med nye argumenter. ASalbjamarson har været fuldt
berettiget til at fastslå, at formodningen om, at HN har fået sin Yng-
lingerække fra Sæmunds bog, intet har for sig.6
Anderledes stiller sagen sig imidlertid med hensyn til den tidligere
forsknings antagelse af Ari som kilde for HN. ASalbjamarson (p. 44)
har ganske vist ment at måtte afvise denne opfattelse under henvisning
til Heimskringla-prologens omtale af Aris første værk (jvf. citatet oven-
for p. 31). Der nævnes her konunga-æfi i Noregi ok Danmprk ok svå i
En glandi, men rigtignok ikke i Sverige. Heraf slutter ASalbjamarson,
at Ari overhovedet ikke har omtalt svenske konger, og det forekommer
ham endvidere, at en Ynglingerække med bemærkninger af HNs om-
fang ville have optaget uforholdsmæssig stor plads i Aris bog. ASalbjarn-
arsons slutning er således draget e silentio og må derfor siges at have
ringe vægt i forhold til de argumenter, som af tidligere forskere er anført
til fordel for Ari som HNs kilde for Ynglingerækken. Her er der nemlig
tale om virkelig argumentation, som ganske vist ikke har kunnet over-
bevise ASalbjamarson, Lindqvist og Beyschlag, hvorfor disse forskere
har set sig tvunget til at antage et fjernere slægtskab mellem de to
værker.
ASalbjamarson synes dog at have vaklet en del, før han drog sin
endelige konklusion. I begyndelsen (p. 18) overvejer han, om HNs
Ynglingerække eventuelt kan være lånt fra den kilde, som han antager
benyttet af såvel HN som Ågrip, men konkluderer straks efter, i tilslut-
ning til Munch og Bugge, at det må anses for sandsynligt, at HNs
Ynglingerække på en eller anden måde er afhængig af Ari, ja, det er
„utvilsomt at H.N.’s Ynglingerekke er skrevet efter en kilde av islandsk
oprinnelse“ (p. 19). Denne tråd genoptages senere (p. 44), men så
5 B. ASalbjamarson, Om de norske kongers sagaer, pp. 31 og 44, samt i Islenzk
fornrit XXVI, p. XLVII f.; S. Lindqvist, Uppsala hogar, p. 273 ; S. Beyschlag, Kon-
ungasogur, p. 99 f.
6 Op. cit., p. 31.
110