Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 111
følger den ovennævnte afvisning af Islendingaboks første udgave som
mulig kilde for HNs Ynglingerække. Da HN ikke kan have hentet hele
sin viden fra den bevarende fslendingabok, og ASalbjamarson ikke reg-
ner med andre værker fra Aris hånd end disse to, bliver hans resultat,
at HN har sine oplysninger om Ynglingeme fra den for HN og Ågrip
formodede fælles kilde, som ASalbjamarson anser for at være forfattet
af en oplænding eller vikværing, støttet til både norske og islandske
traditioner (p. 49), og som også Snorri Sturluson må antages at have
benyttet ved affattelsen af Ynglinga saga.7 Men hermed er problemet i
virkeligheden kun flyttet et trin tilbage og er i øvrigt uforandret.
Anderledes er forholdet med hensyn til den af Sune Lindqvist frem-
satte opfattelse. Her er der i det mindste tale om en klart formuleret
hypotese, som ganske vist må forekomme yderst usandsynlig. Lindqvist
antager, at såvel Aris som HNs Ynglingerækker bygger på en latinsk
Ynglingekrønike, der skal være optegnet af borgeirr afråSskollr i Trønde-
lagen omkring 995. At Ari indirekte, gennem Oddr Kolsson, har kunnet
udnytte borgeirs viden, fremgår af prologen til Heimskringla: Hann
ritabi, sem hann sjålfr segir, cefi Noregs-konunga eptir sggu Oddz Kols-
sonar, Hallzsonar af Sidu, en Oddr nam at Porgeiri afrådskoll, peim
manni, er vitr var ok svå gamall, at hann bjo på i NiSarnesi, er Håkon
jarl inn nki var drepinn. Derimod falder det mig vanskeligt at følge
Lindqvist i antagelsen af, at borgeirs oplysninger skulle være kommet
til Ari i nedskrevet form; tværtimod forekommer de anførte ord af
Snorri mig tydeligt at henvise til mundtlig overlevering. Lindqvists hypo-
tese kan måske ikke afvises som fuldstændig umulig, men den bør dog
kun komme i betragtning som allersidste udvej, hvis det må opgives at
forklare overensstemmelsen mellem HN og Ari på anden måde.
Beyschlag endelig konkluderer efter en minutiøs undersøgelse, at en
forgænger for HN, på grundlag af bjåSolfs digt Ynglingatal og dettes
ledsageprosa (forklarende prosafortællinger, knyttede til digtet og nød-
vendige for forståelsen af dette), har sammenstillet en kort sammen-
hængende prosaberetning. HNs fra digtet afvigende stykker kan være
trængt ind på vejen mellem prosaberetningens forfatter og HN, da
teksten nu var uafhængig af digtet. Sådanne varianters indtrængen tyder
for Beyschlag på mundtlig fortælling. Snorri kan ifølge Beyschlags op-
7 Klarere end af ASalbjarnarsons disputats fremgår denne opfattelse af forfatterens
kortfattede behandling af problemet i indledningen til Heimskringla I, Islenzk fornrit
XXVI, p. XLVII f.
111