Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 112

fattelse ikke have benyttet denne prosaberetning, men slægtskabet mel-
lem HN og Heimskringlas Ynglinga saga må føres tilbage til et trin før
denne beretnings affattelse og gælder kun enkelte stykker ledsageprosa,
ikke en hel saga. Beyschlags bevisførelse er omhyggelig og detailleret,
og skønt jeg finder hans forskningsmetode alt for abstrakt og på afgørende
punkter er uenig med ham, erkender jeg gerne, at Beyschlags resultater
på andre punkter ligger meget nær dem, som jeg selv ad anden vej er nået
frem til. De vigtigste enkeltheder vil blive omtalt nedenfor.
Det spørgsmål, der herefter skal tages stilling til, er således følgende: kan
det antages, at HNs Ynglingekrønike bygger på et værk af Ari, eller er
det, under hensyntagen til de øvrige fremstillinger af Ynglingemes hi-
storie (bjoSolfs Ynglingatal, Snorris Ynglinga saga, Pattr af Upplendinga
konungum og forskellige slægtsrækker), nødvendigt at forklare slægt-
skabet mellem HN og Ari, og mellem HN og de øvrige nævnte frem-
stillinger, på anden måde end ved HNs benyttelse af Ari?
Besvarelsen af dette spørgsmål må naturligt tage sit udgangspunkt i
en betragtning af forholdet mellem Ynglingerækkeme i HN og Aris
bevarede Islendingabok.8 Til oversigt har jeg på siderne 114 og 115
stillet de to rækker overfor hinanden og parallelt hermed aftrykt de
vigtigste af de øvrige fuldstændige Ynglingerækker, som senere vil blive
nærmere omtalt. For samtlige rækker gælder, at kun navne og tilnavne
er medtaget.9
Overensstemmelsen mellem HNs og Aris rækker vil være slående for
enhver betragter og behøver ingen kommentar; det vil være tilstrække-
ligt at omtale afvigelserne.
Den første af disse fremkommer straks ved rækkernes begyndelse,
hvor HN omtaler rex ... Ingui, quem primum Swethiæ monarchiam
rexisse plurimi astruunt, medens Ari omtaler Yngvi som Tyrkia conungr.
Denne uoverensstemmelse var for Storm den væsentligste hindring for
at antage Ari som kilde for HN,10 men efter at Vigfusson havde gjort
opmærksom på, at den islandske litteraturs henvisninger til Aris Islend-
8 Mon. hist. Norv., pp. 97-103 ; Islendingabok, pp. 7 og 41.
9 Oversigten svarer til den, der er trykt af A. Gjessing som tillæg til Konge-
sagaens Fremvæxt I.
10 Årb. f. nord. Oldk. 1871, p. 422: „Are har fremført en historisk Theorie, som
Krønikeforfatteren ikke kjender“.
I 12