Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 113
ingabok altid måtte henføres til den ældre fuldstændigere udgave, som
pa adskillige punkter afveg fra den bevarede yngre, ændrede Storm sit
tidligere synspunkt og anså det nu for „mere end sandsynligt, at den
større fslendingabok har kaldet Yngvi den „første svenske Konge“,
medens Are i den nyere Bearbeidelse har optaget Theorien om Tyrkerne
(a: Trojanerne), og at vor Forf. har excerperet store Stykker af Ares
større fslendingabok for sin Kongehistorie".11
Allerede inden Storm skrev disse linier, havde Sophus Bugge afvist
den nævnte betænkelighed ved at antage Ari som kilde for HN.12 Bugge
understregede, at HN med sit plurimi henviste til forskellige fremstillin-
ger, og udkastede den tanke, at Ari måske havde haft en bemærkning
om sådanne eller at en senere afskriver kunne have tilføjet en notits
herom. HNs forfatter kunne da efter Bugges mening have forbigået
navnet Tyrkia conungr. Bugges bemærkninger kan dog ikke siges at
være ganske fyldestgørende. Storms betænkeligheder skyldtes jo ikke
blot, at HN måtte have forbigået Aris bemærkning (det ville være en
e silentio slutning og intet mere), men tillige, at HN anførte den mod
Aris opfattelse stridende oplysning, at Yngve var den første konge i
Sverige. Bugges forsøg på at komme uden om dette problem ved sin
teori om eventuelle tilføjelser til Ari, var ret beset kun at flytte problemet
et trin tilbage, uden begrundelse i øvrigt. Større interesse knytter sig til
hans understregning af HNs plurimi-, i hvert fald formelt peger HNs
forfatter herved på forskellige traditioner, og netop i fremhævelsen af,
at „de fleste" anså Yngve for den første svenske konge, kan man spore
viden hos forfatteren om, at andre meninger også fandtes. I så fald må
man dog altså antage, at HN havde andre kilder end Ari at bygge på,
og det var vel for at komme uden om en sådan antagelse, at Bugge
greb til sin teori om tilføjelserne hos Ari eller en afskriver af Aris værk.
I forhold hertil må Storms løsning siges at være langt mere konsekvent,
og jeg skal da heller ikke benægte, at Storm kan have truffet det rette
ved sin antagelse af, at Ari først i den bevarede Islendingabåk optog
teorien om Yngve som tyrkerkonge. At dette er en lærd teori, og ikke
gammel overlevering, er sikkert nok.13
Jeg kan dog ikke anse Storms antagelse for nødvendig for at forklare
uoverensstemmelsen mellem HN og Ari. Det er ikke vanskeligt at fore-
11 Mon. hist. Norv., p. XXII.
12 Årb. f. nord. Oldk. 1873, p. 15.
13 Jvf. A. Heusler, Die gelehrte Urgeschichte, p. 13 ff.
8 Bibliotheca Arnamagnæana xxvi
"3