Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 117

Hvad modstriden Yngvi - Ingialdr angår er derimod ingen tilsva-
rende forklaring mulig. Ganske vist er afvigelsen mindre, end den
direkte sammenstilling af navnene hos Ari og HN giver indtryk af. Til
Aris Yngvi svarer andetsteds (nr. i) Ingui i HN; men også mellem
Ingui og Ingialdr er forskellen naturligvis betragtelig. Man kan med
Finnur Jonsson antage en fejllæsning fra HN-forfatterens side, dog at
man samtidig må erkende, at en sådan forklaring er så god som ingen.17
Imidlertid: muligheden for fejllæsning (-skrivning eller -huskning) er
naturligvis her som overalt til stede og kan gribes, hvor ingen anden
forklaring synes mulig. På et eller andet trin i overleveringen må denne
afvigelse jo være kommet ind, og da lige så gerne ved en fejltagelse hos
HNs forfatter som andetsteds. At en sådan afvigelse skulle tvinge til
antagelse af mundtlig overlevering som fælles kilde for Ari og HN, er
i hvert fald ikke let at indse.
Undersøgelsens første trin, den direkte sammenligning af HNs og
Islendingaboks Ynglingerækker, har således ført til det resultat, at HNs
navnerække kan være bygget direkte på en række som Aris. Afvigelserne
mellem de to skrifter kan ikke modsige denne konklusion. Et andet
spørgsmål er imidlertid, om slægtskabet mellem de to rækker nødvendig-
vis må forklares ved skriftlig sammenhæng. Beyschlag har jo i det
mindste benægtet, at dette er tilfældet. Udfra erfaringer med andet
europæisk kildemateriale ville man intet øjeblik være i tvivl om, at en
så nær samhørighed som den, der er til stede mellem Aris og HNs
Ynglingerækker, må forklares ved skriftligt slægtskab og kun herved.
Men den mulighed foreligger naturligvis, at den islandske tradition,
netop hvad slægtsrækker angik, besad en fasthed, som savner sidestykke
i det øvrige Europa. Jeg skal derfor indskrænke min foreløbige konklu-
sion til at fastslå, at sammenligningen mellem Aris og HNs navnerækker
tvinger til antagelse af meget nært slægtskab, som helst må antages at
bero på skriftlig forbindelse, og at ingen hindringer ses at foreligge for
antagelsen af, at HN bygger på Ari. Men rigtignok er det her nødvendigt
at tilføje, at det ikke kan dreje sig om Aris bevarede Islendingabåk, som
i det væsentlige indskrænker sig til opregningen af de blotte navne. HN
har langt mere stof om Ynglingekongerne, og den kilde, som har givet
HN dette stof, har vel også meddelt navnene. En kombination af to
17 Arkiv f. nord. filologi L, p. 188; ASalbjarnarson, op. cit., p. 18, vil ikke afvise
muligheden af en sådan forvanskning, medens Beyschlag, op. cit., p. 97, betegner
Jonssons forslag som „sehr problematisch".