Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 124

afhængighed af X som ved Ættartalas benyttelse af Yngl. saga. Den
første af disse muligheder giver den enkleste løsning og er derfor at fore-
trække.36
Det eneste problem, som endnu er ubesvaret, er herefter forholdet
Ari (HN) - Ættartala (X) : bygger Ari på X eller bygger Ættartala
(X) på Ari, eller må der eventuelt regnes med en fælles kilde for Ari
og X? Det må nu erindres, at indbyrdes modstridende oplysninger er
til stede i de to rækker, og at disse følgelig hver for sig må have haft
adgang til særlig overlevering. Er det da muligt at forklare overens-
stemmelser og afvigelser udfra benyttelse af beslægtede mundtlige tradi-
tioner? Vi er hermed nået til grænsen for, hvad der med nogenlunde
sikkerhed kan afgøres. Ingen kan jo med bestemthed sige, hvor fast den
mundtlige overlevering af slægtsrækker, herunder tilnavne, har været, og
overfor talrige uoverensstemmelser indskrænker lighedspunkterne sig her
til Ynguars og Adils’ tilnavne.
Imidlertid er endnu en overensstemmelse mellem HN og Ættartala
til stede. Denne går ganske vist udover selve navnerækkerne, men det vil
alligevel være rimeligt at inddrage den i undersøgelsen på dette sted.
HN oplyser om Aun (Auchun), at han longo vetustatis senio ix annis
ante obitum suum densæ usum alimoniæ postponens lac tantum de cornu
ut infans suxisse fertur. Hertil svarer i Ættartala: Jorund. faudur Ana
ens gamla. er ver kaullum Aun. er .ix. vetr drack horn fyrir elli sakir
36 Beyschlag (op. cit., p. 68 n. 89 og p. 99) fremhæver, at Snorris rækkefølge Agni-
Alrekr støttes af Skjpldunga saga. Jeg skal ikke bestride, at Snorri kan have været
under indflydelse herfra på dette sted. Skj. saga og X har imidlertid her været over-
ensstemmende, og det er følgelig umuligt at sige, hvilken kilde Snorri har fulgt.
Måske har netop de to kilders overensstemmelse været afgørende for ham over for
Aris rækkefølge. F. Jonsson (Arkiv L, p. 190) mener, at først Snorri henfører til-
navnet vendilkrdka til Ottar. Dette bestrides af Beyschlag (p. 59 f.), som betragter
Snorris historie om oversendelsen af en trækrage til Sverige som „eine typische
atiologische Sage, die in einer Gegend und zu einer Zeit entstanden ist, wo man
von dem schwedischen Vendel und dem Ubemamen seiner Bewohner nichts wusste,
wohl aber das jiitische Vendsyssel kannte und deshalb eine Erklårung des unver-
ståndlichen „Kråhe“ brauchte." Beyschlag må derfor anse historien for overleverings-
gods for Snorri. Denne argumentation forekommer mig lidet overbevisende. Jeg ser
ingen hindring for at antage, at Snorri selv har konstrueret historien om trækragen.
Er udtrykket vendilkråka end af nok så ægte svensk oprindelse, er dog hermed ikke
sagt at Snorri har kendt ordet i denne betydning. Snorri kendte tilnavnet fra Ari
(om Egil), og, som jeg må antage, fra X (om Ottar). Når Snorri fulgte denne
sidstes placering, skyldes det formentlig, at han bedst kunne kombinere I>j6861fs vers
hermed.
124