Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 125

aadr hann do. Yngl. saga (og LjoSålfr) har en tilsvarende beretning,
men nævner ikke de 9 år. I Yngl. saga (Hkr. I, p. 47) hedder det: ok
lif Si hann på enn x. vetr ..på drakk hann horn sem lébarn. Den sær-
lige overensstemmelse HN-Yngl. saga ut infans - sem lébarn forklares
naturligt ved fælles afhængighed af Ari, og atter her vil HNs tilknytning
til Ættartala således med rimelighed kunne føres tilbage på Ari, hvis
arsangivelse Snorri har fortolket som „i det tiende år“ (Yngl. saga har
her en vidtløftig fortælling). Det vil bemærkes, at der også udover års-
antallet er nær overensstemmelse mellem formuleringen i Ættartala og
HN, som ganske vist er noget udførligere. Ligheden er imidlertid her så
stor, at den tør kaldes delvis verbal. Dette forekommer mig at tale stærkt
til gunst for skriftlig sammenhæng mellem HN (Ari) og Ættartala.
Med overflytningen af problemstillingen til skriftligt plan vil det være
tilladeligt at skubbe muligheden af en fælles kilde for Ari og X i bag-
grunden. Denne mulighed er nu et skinproblem - enten Ari eller X må
jo afvige fra den. Man kan da lige så gerne indskrænke sig til at over-
veje mulighederne for direkte benyttelse mellem de to rækker indbyrdes.
Det kan næppe helt udelukkes, at Ari kan have bygget på X. Ari skulle
i så fald have lånt tilnavnene for Adils og Yngvar samt bemærkningen
om Aun herfra. Men på det sidste punkt måtte Ari dog have haft særlig
grund til at vrage navneformen Ani, og hertil kommer alle de øvrige
modstridende oplysninger, som Ari altså måtte hente fra en anden kilde,
der for ham havde prioritet. Man kunne med Gjessing37 søge at forklare
dette ved at antage, at Ari havde udført visse kritiske rettelser: Yngvi
for Freyr første gang, måske bevæget ved navnets gentagelse (måske er
der dog her, som ovenfor antydet, tale om en skrivefejl i Ættartala) ;
rækkefølgen Alrecr-Agne, måske, som Gjessing foreslår (p. 20), be-
væget af Ynglingatals omtale af Alrek og Erik som „Dags frænder'1;
endvidere må Ari andetstedsfra have kendt navnene Iorundr og Aun;
tilnavnet vendilcråca endelig kan han have henført til Egil ved en fejl-
tagelse, eller måske udfra særlig viden (svensk overlevering?). Har Ari
kendt X, har det således kun været af sekundær betydning for ham.
Det vil dernæst være at overveje, om Ættartala (X) kan have benyttet
Ari som kilde. Også i dette tilfælde må der være tale om benyttelse som
sidekilde, da de mange modstridende oplysninger kræver et fra Ari for-
skelligt hovedforlæg. For en sådan opfattelse af Ari som sidekilde for
37 Op. cit. I, p. 17 f.
!25