Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 131

bjåSålfr, eller (m.h. t. oplysningen om Olafs indebrænding) i det
mindste kan formodes at aflede sin meddelelse fra denne.48 Mttr af Uppl.
må således have haft adgang til anden overlevering om Ynglingekon-
geme, end den der var at finde hos ]>j6361fr og Snorri. Endvidere kan
teksten i Ynglinga saga på steder forklares som en kombination af en
tekst, identisk med Mttr af Uppl., og PjoSolfs digt. Vistnok det mest
slående eksempel skal her anføres:
Påttr af Uppl.
Hauksbok, p. 457
T nglingatal
Hkr. I, p. 80
Tnglinga saga
Hkr. I, p. 80
Halfdan het svn hans
er konvngdom tok eftir
hann
Halfdan hét sonr Eysteins
konungs,
er konungdom tok eptir
hann;
hann atti Lifv dottor Dax
konvngs af Vestmorvm. ... Halfdanr,
sås Holtum bjo,
hann var stottdavSr a Vest- ...............
folld ok er hann Jmr heygSr. Ok buSlung
å Borroi
sigrhafendr
siSan folu.
f
Hann åtti Hlif, dottur Dags
konungs af Vestmgrum.
Holtar å Vestfold var
hgfuSbær hans;
har varS hann sottdauSr
ok er hann heygSr
å Borro; svå segir bjoSolfr:
Andre træk peger i samme retning. Midt i Ynglinga sagas skildring
af Olaf Tretelgja (kap. 42), efter omtalen af Olafs hustru, anfører
Snorri det mødrene stamtræ for Olafs moder, Gauthild. Dette kommer,
som Beyschlag har fremhævet, på en uheldig plads i Snorris fremstilling;
den rette placering af disse oplysninger havde været kap. 34, hvor
Ingjalds ægteskab med Gauthild og dennes fædrene afstamning omtales.
De hermed identiske oplysninger i Mttr af Uppl. bringes derimod på
det naturlige sted i indledningen.49 Alene Ynglinga sagas indførelse af
Gauthild som ny person på dette sted, trods den tidligere omtale af
hende, turde i øvrigt være tilstrækkelig grund til at formode, at Snorri
her følger en skriftlig kilde nøje.
48 Ibid., p. 192 ff.
49 Beyschlag, op. cit., p. 93 ; jvf. Gjessing, Kgs. Fru. I, p. 28.