Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 132

Overensstemmelsen mellem Mttr af Uppl. og Snorris Ynglinga saga
må således forklares ved benyttelse af en fælles skriftlig kilde, som har
stået Mttr af Uppl. nær, måske været identisk med denne.50 At anse
denne fælles kilde for et værk af Ari, således som Gjessing ville,51 synes
lidet rimeligt; men for at nå frem til en sikrere bestemmelse vil det være
nødvendigt at inddrage Historia Norvegiæ i undersøgelsen.
Om Olavus cognomento tretelgia beretter HN blot, at han diu et pa-
cifice functus regno (således Cat.; firmiter in regno Cd.) pienus dierum
obiit in Swethia.52 Dette er i modstrid med Snorri, der lader Olaf blive
indebrændt i Vårmland af de sveer, der flygtede for Ivar Vidfadme.53
Også Mttr af Uppl. lader Olaf finde døden i Vårmland og står altså
ikke i fuld samklang med HNs in Swethia, men om Olafs dødelige af-
gang viser Mttr af Uppl. dog en med HN beslægtet opfattelse: ok var
hann par (i Vårmland) konvngr til elli.5i At der ved det her anvendte
udtryk til elli er tænkt på en død af alderdom, en sottedød, kan næppe
være tvivlsomt. ]>jåS61fr omtaler, at Olaf opbrændtes (vistnok at forstå
som ligbrænding) viS våg, og at han for længe siden var draget bort fra
Uppsala. Heller ikke hos bjoSålfr er der spor af en tradition om en
voldsom død for Olaf, skønt Snorri åbenbart har fortolket digtets ord om
Olafs opbrænding således.
60 Således også Bjarni ASalbjarnarson i indledningen til Heimskringla-udgaven,
Islenzk fornrit XXVI, p. XLVIII. Beyschlag (p. 94) antager, at Mttr af Uppl. for-
korter forlægget på en række punkter. Dette er ikke umuligt, men jeg må anse det
for lige så sandsynligt, at Snorri tilføjer på grundlag af andre kilders oplysninger
eller ved egen konstruktion.
51 Kgs.Frv. I, p. 31. De af Gjessing (ibid., p. 29) fremhævede særoverensstem-
melser mellem Mttr af Uppl. og Ari kan ikke tillægges synderlig vægt. Det gælder
omtalen af Halfdan Hvitbeins søn Gudrøds æt, som forbigås af Snorri, men opregnes
på samme måde i Aris egen stamtavle i Islendingabok (et led mangler dog i Mttr
af Uppl.), samt oplysningen om bors teinn rauSs fald i Skotland, der genfindes i
Laxdæla saga, hvor den støttes til Aris autoritet. Jeg må anse det for mere sand-
synligt, at Mttr af Uppl. her bygger på en tidlig Landnåma-redaktion, snarest den
ovenfor (p. 41 f.) omtalte Ur-Landnåma, og således kun indirekte går tilbage til Ari.
I de senere Landnåma-redaktioner findes de nævnte slægtsoplysninger i nær forbindelse
med en omtale af borsteinn rauSs fald, og på det sidste punkt viser Mttr af Uppl. med
formuleringen ok feil par (p. 45629) nærmere tilknytning til Landnåma end til Laxdæla
saga, som må antages at gengive Ari på dette sted (jvf. paralleltrykket p. 42).
52 Mon. hist. Norv., p. 102.
53 Hkr. I, p. 75 f. Også Egils saga (kap. 70, 1) meddeler, at Olaf Tretelgja havde
hersket i Vårmland, men da det må anses for sandsynligt, at Snorri er Egils sagas
forfatter, giver dette forhold ikke anledning til nærmere overvejelser; jvf. Bey-
schlag, p. 83.
54 Hauksbåk, p. 45613.
132