Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 135

skibet kendes derimod fra såvel I’joSolfr som Mttr af Uppl. og Snorri.
UjoSolfr og Snorri, men ikke Mttr af Uppl., anfører kongens højlæg-
ning på Raden nær Vadla, og HNs opfattelse af kongens endeligt (for-
svinden i bølgerne) står således nærmest Mttr af Uppl., hvor det kun
siges, at kongen blev slået over bord i et snævert sund. At der var flere
skibe sammen, og at det var bommen fra et andet skib, der traf kongen,
siges i Mttr af Uppl. ikke med rene ord, men er dog muligvis under-
forstået. Det „snævre sund“ tør formentlig opfattes som et tegn på, at
også Mttr af Uppl.s forfatter har haft billedet af flere skibe trængt sam-
men for øje.50
Om efterfølgeren Halfdan meddeler HN kun udlægningen af tilnavnet
auri prodigus cibique tenacissimus, og denne udlægning - han lønnede
sine hirdmænd med guld, men plagede dem med sult - turde være mu-
lig uden hjælp fra nogen kilde. Selve det i HN anførte tilnavn må opfattes
som en oversættelse af det fra Islendingabåk bekendte enn milldi oc enn
matarilli, der genfindes såvel i Mttr af Uppl. som i Yngl. saga. Mærkes
må, at de to sidstnævnte værker viser en overensstemmelse, som går ud-
over, hvad tilnavnet i sig selv kan siges at indebære: begge steder oplyses
det, at Halfdan gav sine folk guld i samme mål som andre gav sølv.
Den sidste Ynglingekonge, som er fælles for HN og Mttr af Uppl.-
Yngl. saga, er Gudrød. HN giver ham tilnavnet rex Venator, svarende
til Aris veipi conungr. Mttr af Uppl. har som J>joSålfr en gavfvglati,
medens Snorri har to tilnavne: inn mikillåti og veiSikonungr. Det første
af disse modsvarer bjåSolfr-Mttr af Uppl., det andet Ari-HN. Om
Gudrøds død beretter HN, at han blev sveget af sin egen hustru, der
bestak en svend til at stikke et spyd i siden på kongen. Også DjoSolfr
omtaler en kvindes, Åsas, svig. Åsas svend stikker kongen ned på bredden
af Stiflesund, men det fremgår af hjoSålfs ord, at der er tale om en
hævnakt. I Mttr af Uppl. og hos Snorri følger den nærmere forklaring
af motivet (hævn for Gudrøds drab på Åsas fader og broder). Åsa op-
ægger her; om bestikkelse som i HN er der ikke tale.
Nu følger i Mttr af Uppl. og hos Snorri rigets splittelse og omtalen af
Gudrøds søn Olaf og af dennes søn Ragnvald. Også i dette afsnit er der
tale om så betydelige ligheder mellem de to fremstillinger, at skriftlig
sammenhæng må antages. Alt dette er uomtalt i HN, som straks fort-
sætter med Halfdan Svarte, og af bemærkningerne om denne synes det
59 Således Beyschlag, p. 87.
135