Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 137

til digtet, men netop ved de mest betydningsfulde af disse (Eystein slås
over bord af en sejlbom, Gudrød stikkes ned med et spyd) er der sam-
tidig tale om væsentlige afvigelser i opfattelsen (HN: Eystein forsvinder
i bølgerne - PjoSålfr: Eystein højlægges på Raden ved Vadla; HN:
bestikkelse — PjoSolfr: hævn). HNs forhold til bjoSolfr er således af gan-
ske samme karakter som forholdet mellem Ari og PjoSålfr: der er ligheds-
punkter, men også væsentlige afvigelser, som kun forklares ved adgang
til en fra Ynglingatal forskellig tradition. Jeg må derfor på det foreløbig
tilvejebragte grundlag anse det for rimeligst at forklare overensstemmel-
serne mellem HN og Ynglingatal og lighederne mellem Ari og Ynglinga-
tal på samme måde: ved prosaværkemes afhængighed af mundtlige tra-
ditioner, nært beslægtede med X>j63olfs digt. Dette resultat svarer nøje
til det, der fremgik af den ovenfor foretagne sammenligning af selve
navnerækkerne (jfr. p. 127). For HNs vedkommende vil det følgelig være
tilladeligt at lægge problemet et trin tilbage og identificere forholdet
bj63ålfr-HN med forholdet PjoSolfr—Ari. Fra den sidstnævnte kan HN
uden besvær antages at have hentet alle de oplysninger, der i denne for-
bindelse har interesse. Det er endvidere værd at bemærke, at Mttr af
Uppl. på det ene af de ovenfor nævnte punkter (Eysteins død) slutter
sig nær til HNs opfattelse; denne overensstemmelse forklares naturligst
ved antagelse af, at begge værker har hentet oplysning hos Ari. På det
andet punkt støtter Mttr af Uppl. sig som Snorri på Ynglingatal, og
også på dette sted kan HNs opfattelse derfor uden vanskelighed antages
at stemme med Aris.
Overensstemmelserne mellem på den ene side HN, på den anden side
Ynglingatal, Mttr af Uppl. og Ynglinga saga kan således uden und-
tagelse forklares ved HNs benyttelse af et værk af Ari. Det kan vel ikke
anses for ganske udelukket, at såvel Mttr af Uppl. som Yngl. saga har
kunnet bygge direkte på HN,60 men en sådan løsning komplicerer kun
problemet og savner i øvrigt begrundelse. Særtilknytningen til Ari i de
to islandske værker, især Halfdans tilnavn enn milldi oc enn matarilli,
bliver jo alligevel tilbage og kræver sin forklaring. Den rimeligste løs-
60 Bjarni ASalbjarnarson, Om de norske kongers sagaer, p. 19, anfører en række
grunde, som taler imod, at Snorri kan have kendt HN; det fremhæves bl. a., at
Snorri næppe ville have forbigået HNs beretning om, hvordan Gange-Rolf vandt
Nonnandiet, hvis han havde kendt den. Om bevisførelse kan der ifølge sagens natur
ikke blive tale, men man tør med ASalbjarnarson hævde, at sandsynligheden taler
imod, at Snorri har kendt HN.
137