Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 139
efter fald fra hesten; Eustein indebrændes med sine mænd i et hus; den
hvidhårede Ynguar bliver dræbt på en ø i Østersøen (HN: Eysysla,
Ynglingatal: Sysla) ; Broutonundr dræbes in Himinherthy — coeli campus
(Ynglingatal: und Himinfjgllum) ; Ingialdr indebrændes. Sagt i få ord
vil dette sige, at HNs omtale af Ynglingekongeme fra Fiolnir til Ingialdr
for samtlige tyve kongers vedkommende viser nær tilknytning til J>j6861fs
skildring.
I sammenligning hermed må afvigelserne forekomme mindre væsent-
lige. Ifølge HN blev Domaldr hængt, men i Ynglingatal bærer landshæren
blodige våben mod kongen; Dagr bliver i HN dræbt publico bello i et
vadested, som kaldes Sciotanvath vel Wapnavath; ifølge Ynglingatal
blev han dræbt, da han kom til Vgrva, og hans banesår skyldtes et så
ringe våben som en høtyv. Om Ottarus meddeler HN, at han blev dræbt
a suo cequivoco Ottaro Danorum comite et fratre ejus Fasta, hvorimod
hjoSålfr omtaler drabet som verk Vats ok Fasta. Eustein bliver i HN
indebrændt af goter, i Ynglingatal af jyske mænd, og endelig stemmer
HNs beretning om Ingialdr, der brændte sig selv inde af frygt for Ivar
Vidfadme, kun dårligt overens med I?j6361fs omtale af kongens opbræn-
ding, der her snarest må forstås som selvofring, i hvert fald som en hand-
ling, der er en uforfærdet fyrste værdig: Ok så ur8r - allri pjo8u -
sannggrvastr - me8 Svium potti, - es hann sjalfr - sinu fjgrvi - fræknu
fyrstr - of fara skyldi. En del af disse afvigelser fra Ynglingatal er af så
begrænset omfang, at de uden besvær lader sig forklare ved benyttelse
af en version af PjåSolfs digt, der afveg fra den i Hkr. overleverede, men
på andre punkter er en sådan forklaring vanskelig, og under alle om-
stændigheder må HNs forfatter have haft andre kilder om Ynglinge-
kongeme end Ynglingatal, da hans meddelelser går langt udover, hvad
der kan udledes heraf.
Det er nu af afgørende betydning at bemærke, at langt den største
del af disse udover Ynglingatal rækkende oplysninger i HN genfindes i
Snorri Sturlusons prosa, ofte i en sådan form, at der kan tales om verbal
overensstemmelse. Til HNs bemærkning om Neorthr og Froyr: hos am-
bos tota illorum posteritas per longa scecula ut deos venerati sunt, svarer
i prologen til Snorris særskilte saga om Olaf den Hellige (p. 316):
Ingunar-freys er heiSnir menn caulluSv gu8 sinn, og i prologen til Hkr.
(I, p. 415) : Yngvifreys, pess er Sviar hafa blotat lengi siSan. HNs Sciot-
anvath vel Wapnavath som stedet for Dags død genfindes i Hkr. (I,
p. 342), og det samme gælder stedet for Hoganis (Agnis) død: juxta
139