Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 144

imod taler meget for at opfatte HN som et elevarbejde, og forfatteren
nævner også selv i sin indledning en vis Agnellus, som er sat over ham
med lærers ret, og som har tilskyndet ham til arbejdets udførelse. Denne
mands identitet er det dog hidtil ikke lykkedes at bestemme med blot
nogenlunde sikkerhed.10
Under sin omtale af finnerne (lapperne) understreger HNs forfatter,
at hans skildring tager særligt hensyn til plus remotis, de fjernere boende,
hvilket Storm opfatter som et udtryk for udlændinge.11 Som bevis for,
at HN er skrevet med særligt henblik på udenlandske læsere, er dette
argument dog ikke fyldestgørende, og lige så lidt gælder dette de mange
oversættelser af nordiske navne, som HNs forfatter anfører: Islandia,
quod interpretatur glaciei terra; Ericus ... blothoex, id est sanguinea
securis; Berno, quod interpretatur ursus etc.12 HNs latinske nidkærhed
kan måske siges at virke noget skolemesteragtig, men oversættelser af
udtryk fra folkesprogene er i sig selv langtfra noget ukendt fænomen i
middelalderlige værker - man jævnføre f. eks. det beundrede forbillede
Beda — og sådanne oversættelser må da også siges at være noget ganske
naturligt i skrifter, der som middelalderens latinske litteratur principielt
var beregnet for en international læsekreds. Der kan således ikke fra
nogen af de nævnte omstændigheder hentes argumenter for at sand-
synliggøre, at tilskyndelsen til affattelsen af HN er kommet udefra.13
Tidspunktet for affattelsen af HN er ikke fastslået med sikkerhed,
men meget taler for at henføre værket til anden halvdel af 12. årh. og
snarest til denne periodes tidligere del. I denne retning peger den sam-
menhæng med den øvrige europæiske litteratur, som straks skal omtales,
xo Storm peger (MHN, p. XXIII) på en engelsk ærkediakon, magister Thomas
Agnellus, virksom 1170-90. Således også Koht, Innhogg, p. 221. Paasche identificerer
Agnellus med den munk, der 1224 førte franciskanerordenen til England (Norsk litt.
hist. I, ny utg., p. 464!.), og til denne opfattelse har senere Finnur Jonsson (Årh. f.
nord. Oldk. 1928, p. 276) og Bjarni ASalbjarnarson (Om de norske kongers sagaer,
p. 22) sluttet sig. Bugge (Årh. 1873, p. 34 f.) anser navnet for en oversættelse af det
norske navn Lambe, som han finder for prioren i Elgesæter kloster o. 1240. J. S. Th.
Hanssen (Omkring Historia Norwegiae, p. 13 ff.) foreslår at læse navnet Anguelle,
hvilket han opfatter som en - ganske vist ellers ukendt - diminutivform af anguis. Dette
skulle være en oversættelse af navnet Orm, hvorved adskillige muligheder åbnes.
Steinnes er skeptisk overfor denne løsning ((Norsk) Hist. tidsskr. 35, p. 1).
11 MHN, p. 87 ; jvf. indledn., p. XXI.
12 Ibid., pp. 93 og 104.
13 Også J. S. Th. Hanssen (Omkring Historia Norwegiae, pp. 4-6) anser det for
usikkert, at HN er skrevet for udlændinge.
144