Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 148

England. Beretningen om, at Olaf Tryggvason faldt ved Sjællands kyst,
måtte efter Bugges mening gå tilbage på en oldnorsk kilde, som tillige
havde været benyttet af Ågrip.28 Imod denne opfattelse vendte Gustav
Storm sig kort efter, idet han fremhævede, at alle norsk-islandske kilder
- bortset fra Historia Norvegiæ, der benyttede Adam, og Ågrip - hen-
lagde Olaf Tryggvasons sidste kamp til Svolder ved Vendlands kyst.
Storm sluttede heraf, at Ågrip havde benyttet HN som kilde.29 Den
senere forskning har dog ikke villet anerkende Storms argument, men
har i hovedsagen udtalt sig i overensstemmelse med Bugge.30
Skønt det ikke kan betvivles, at HNs forfatter benyttede Adam af
Bremen som kilde for sin fremstilling, er det således omtvistet, hvor om-
fattende hans lån af egentligt stof har været. I prologen er påvirknin-
gen af formel art, og også i de geografiske afsnit er dette i væsentlig
grad tilfældet; kun få oplysninger kan her føres tilbage til Adam - af
den gode grund, at der ikke var meget at hente, navnlig ikke for en
nordmand. Opmærksomheden må da samle sig om den øvrige frem-
stilling, hvor dog kun tiden efter Hakon jarl har interesse i denne
sammenhæng.
HN fortæller, at Hakon tilrev sig (usurpavit) hele Norges rige under
jarls værdighed, hvorefter det atter fastslås - næsten som et program-
punkt for jarlen - at han hellere end konge ville kaldes jarl ligesom sine
forfædre (der opregnes). Denne gentagne fremhævelse af, at Hakon kun
var jarl, ikke konge, synes umiddelbart påfaldende, men en sammen-
ligning med Adam af Bremen giver forklaring herpå. Adam skriver:
„I Norge var Hakon hersker; ham fordrev nordmændene fra riget, da
han optrådte vel overmodigt ... (men han genindsættes af Harald) ...
[Denne meget grusomme Hakon, som var af Ingvars slægt og nedstam-
mede fra jætterne, tilrev sig kongemagten som den første blandt nord-
mændene, mens de tidligere var blevet styret af jarler. Da Hakon nu
havde siddet inde med kongemagten i 35 år, døde han og efterlod sig
som arving til styret Hartild, der på samme tid besad Danmark og
Norge].31
28 Årb. j. nord. Oldk. 1873, p. 27. Adam lokaliserer slaget til farvandet mellem
Skåne og Sjælland.
29 Årb. f. nord. Oldk. 1873, p. 365 f.
30 Bugge imødegik Storm i ‘Yderligere Bemærkninger om den skotske „Historia
Norvegiæ"’, Årb. f. nord. Oldk. 1873. Om den senere forskning se kap. VI.
31 Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, p. 83 f. Det i skarp parentes anførte
findes kun i håndskrifttyperne BC.
148